18. september 2018
Finnur Justinussen måtte gang på gang se Thisted-keeper, Mathias Rosenørn, sikre sig bolden. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Finnur Justinussen måtte gang på gang se Thisted-keeper, Mathias Rosenørn, sikre sig bolden. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Uafgjort hjemme til Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Uafgjort hjemme til Næstved
Opdateret 12. august 2018 kl. 15:45
Sport SJ - 12. august 2018 kl. 15:37
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For første gang i den her sæson var det tæt på, at Næstved led et nederlag.

Men et minut og 20 sekunder inde i dommer Benjamin Svedborgs tillægstid dukkede indskiftede Ahmed Hassan op på Kasper Mertz' indlæg og scorede til slutresultatet 1-1 mod Thisted.

Afgørelsen var ellers tæt på at falde i 71. minut, da gæsternes Andreas Heimer sparkede bolden iskoldt ind bag Jacob Pryts i Næstveds mål efter en ellers ufarlig situation, hvor hjemmeholdet bare skulle have sparket bolden væk.

Det var i det hele taget ikke »de grønnes« dag. De langt fra det niveau, de har vist i sæsonens to første kampe.

Det skortede ellers ikke på chancer især i kampens start, hvor både Kasper Mertz og anfører Kristoffer Munksgaard havde to store muligheder indenfor de første fire minutter.

Efter fire point i sæsonens to første kampe var Næstved bookmakernes favorit mod Thisted, der inden kampen blot havde ét point. Nordvestjyderne var da heller ikke specielt offensive - eller for den sags skyld farlige - og målet var vel stort set eneste gang, de havde et forsøg indenfor målrammen. Omvendt var hjemmeholdet altdominerende på bolden, men det formåede altså først til allersidst at passere Thisted-keeper, Mathias Rosenørn, der alt for mange gange ikke behøvede at bevæge sig ret meget for at tage sig af værternes forsøg.