24. august 2019
Tobias Christensen imponerede da Næstved i efteråret sendte AGF ud af pokalturneringen. Torsdag aften venter der en ny stor opgave mod AaB - og umiddelbart efter tv-kampen trækkes der lod til semifinalerne. Foto: Anders Ole Olsen
gallery icon

Se billedserie

Tobias Christensen imponerede da Næstved i efteråret sendte AGF ud af pokalturneringen. Torsdag aften venter der en ny stor opgave mod AaB - og umiddelbart efter tv-kampen trækkes der lod til semifinalerne. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tro på ny pokaloverraskelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tro på ny pokaloverraskelse
Sport Sjællandske - 13. marts 2019 kl. 22:24
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Først var der forårspremieren mod rækkens nummer et og så fulgte en topkamp mod nummer to.

Dermed burde de mest spændende kampe egentlig være overstået for et stykke tid, men først torsdag aften når Næstveds 1. divisionsspillere til årets foreløbige højdepunkt.

Klokken 18.00 bliver der fløjtet op til pokalkvartfinalen på hjemmebane mod superligaholdet fra AaB, og der er ingen tvivl om, at »De Grønne« glæder sig.

- Det har været et meget spændende program. Først Viborg, så Silkeborg og nu AaB. Vi har prøvet at tage en kamp af gangen, men nu er vi nået så langt i pokalturneringen, så selvfølgelig har det fyldt meget - og vi vil gøre alt for at komme i semifinalen, siger Tobias Christensen.

Han var den helt store profil, da sydsjællænderne i efteråret slog AGF ud af turneringen med en hjemmesejr på 2-1, og den 24-årige Næstved-spiller tør godt tro på en ny overraskelse.

- AGF-kampen var en kæmpe oplevelse for både mig og holdet, siger Tobias Christensen.

- Hvis vi alle sammen kan ramme vores topniveau - både individuelt og kollektivt - og hvis vi tør spille og angribe kampen, som vi skal, så tror jeg på sejren, siger han.

- Men det kræver, at vi spiller med mod og ikke lader os kyse af, at vi møder et superligahold.

Næstved Boldklub har ikke slået AaB siden 1989, og i næsten 30 år, der er gået, er det blevet til otte uafgjorte kampe og 13 nederlag - heraf to af dem i pokalturneringen i 2003 og 2010.

Lige nu ligger nordjyderne nummer otte i superligaen og kæmper for at sikre sig en af de seks pladser i mesterskabsslutspillet.

I sidste spillerunde på søndag skal AaB slå AGF for overhovedet at have en chance for at snige sig med.

Så AaB'erne har altså andet end pokalkampen mod Næstved at tænke på.

- Måske er det en fordel for os, at de ligger, hvor de gør i superligaen. Vi må se. Turneringen er også vigtig for os og klubben, og vi stiller med det stærkest mulige hold, siger Tobias Christensen.