22. oktober 2019
John Axelsens single i semifinalen endte med at blive betydningsløs. Foto: Dansk Golf Union
gallery icon

Se billedserie

John Axelsens single i semifinalen endte med at blive betydningsløs. Foto: Dansk Golf Union
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tre fugle gav en mavepuster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre fugle gav en mavepuster
Sport Sjællandske - 12. juli 2019 kl. 22:00
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

1-6 lyder som noget af en røvfuld, men de mandlige danske landsholdsspillere havde alligevel grund til at ærgre sig over nederlaget til Sverige i fredagens EM-semifinale i Ljunghusens Golf Club i Skåne.

Matchen var nemlig mere jævnbyrdig, end cifrene måske antyder.

I tordagens kvartfinale mod Irland fik danskerne en fantastisk start med sejr i de to indledende foursomes. I semifinalen var det derimod værterne fra Sverige, der vandt dem begge efter tætte opgør.

John Axelsen fra Sorø Golfklub og makkeren Andreas Hillersborg Sørensen fra Roskilde tabte 2/1, mens Alexander Frances fra Møn Golfklub og Rasmus Neergaard-Petersen fra Furesø tabte på første omspilshul.

- Vi var to oppe med to at gå, men de lukker med »fugle« på 17., 18. og 19., siger en skuffet Alexander Frances.

Danskerne kunne ikke stille noget op mod de tre birdues, og så var Sverige foran 2-0 inden de fem singler.

Mømboen tabte sin single med 3/1 mod Ludvig Aberg, og da Sverige også vandt to af de øvrige singler, blev de sidste matcher delt.

Dermed blev John Axelsen noteret for et halvt point i sin kamp mod David Nyfjall. Det kunne bare ikke rigtig bruges til noget.

- Vi laver for mange fejl på de forkerte tidspunkter, og de gør det modsatte. De havde bare et højere niveau end os i dag, siger John Axelsen, der føler sig klar til lørdagens bronzekamp. Trods skuffelsen.

- Vi har egentlig fået lukket dagen, og er alle klar til at give den gas i morgen, siger vestsjællænderen.