19. juni 2019
- Trænerfyringer er jo vores lod engang imellem, siger Jesper Øvad. For godt et år siden, skrev han under på en kontraktforlængelse, og i alt nåede han at få to en halv sæson som træner for Slagelses håndboldkvinder. Foto: Slagelse Håndboldklub
- Trænerfyringer er jo vores lod engang imellem, siger Jesper Øvad. For godt et år siden, skrev han under på en kontraktforlængelse, og i alt nåede han at få to en halv sæson som træner for Slagelses håndboldkvinder. Foto: Slagelse Håndboldklub
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trænerfyring i Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trænerfyring i Slagelse
Sport SJ - 23. januar 2019 kl. 15:49
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Umiddelbart inden Slagelses Håndboldklubs 3. divisionskvinder gik på træningsbanen tirsdag aften, blev Jesper Øvad orienteret om, at han ikke længere skulle stå i spidsen for holdet.

Årsagen til trænerfyringen er holdets placering på den nedrykningsgivende næstsidsteplads i 3. division.

- Vi vil gerne undgå at rykke direkte ud, og vi føler, at Jesper og pigerne er kørt lidt fast. Så der er brug for nye input og mere motivation, siger Slagelse Håndboldklubs formand Lotte Albæk.

Slagelse har otte kampe tilbage i 3. division, men den næste kamp mod Holbæk 3. februar har særligt fokus. Med 10 point på kontoen er Holbæk nemlig kun to point foran Slagelse i stillingen.

- Det er en »firepointskamp«, og vi har kun ét skud i bøssen. Så det er nu, vi skal prøve noget, hvis vi skal tro på, at det her kan lykkes, siger Lotte Albæk.

Allerede torsdag aften skal Slagelse-spillerne i aktion, når de møder Hillerød på udebane i pokalturneringen.

I den kamp får Tim Frimann ansvaret for holdet, mens det er meningen, at både han, Sebastian Hedemann og Per Sabroe i fællesskab skal forsøge at styre holdet helskindet gennem de resterene kampe i 3. division.

Imens kan Jesper Øvad koncentrere sig om sit U14-hold i Slagelse Håndboldklub.

Trods fyringen som divisionstræner fortsætter han nemlig i klubben.

- Nu kan jeg bare holde fri om aftenen..., siger Jesper Øvad, der overlod det til klubbens ledelse at orientere divisionsspillerne om fyringen.

- Det er jo deres beslutning og deres valg. Jeg synes, jeg har opfyldt de krav, der har været til mig, og vi vidste jo godt, at vi var rykket op i en svær række, siger Jesper Øvad.