13. november 2019
Tomas Laursen  (til venstre) og Lars Nedergaard skulle have kørt parløb i Næstved Herlufsholm Håndbold, men sidstnævnte er sprunget fra for at træne Ajax i 1. division. Foto: Næstved Herlufsholm Håndbold
Tomas Laursen (til venstre) og Lars Nedergaard skulle have kørt parløb i Næstved Herlufsholm Håndbold, men sidstnævnte er sprunget fra for at træne Ajax i 1. division. Foto: Næstved Herlufsholm Håndbold
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træner springer fra aftale

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Træner springer fra aftale
Sport Sjællandske - 27. juni 2019 kl. 08:43
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fra på mandag er Lars Nedergaard cheftræner for Ajax København i mændenes 1. division, og det er de rigtig kede af i Næstved Herlufsholm Håndbold.

Det var nemlig meningen, at den rutinerede træner skulle hjælpe Tomas Laursen med sydsjællændernes 2. divisionshold og desuden tage sig af klubben U19-hold. Men det blev altså kun til et ganske kort samarbejde på få uger, inden spillerne gik på sommerferie for nylig.

- Det er jo ikke et fravalg af Næstved Herlufsholm, men et tilvalg af Ajax. Men det er en lorte timing, og det ved Lars også godt, siger Tomas Laursen.

- Vi havde det godt, og spillerne var glade for ham. Så det er brandhamrende ærgerligt. Lars havde fortalt, at han var blevet kontaktet, men jeg blev først informeret i søndags om, at han ville skrive under på aftalen - og jeg er virkelig skuffet, siger træneren.

Nu skal Næstved Herlufsholm så ud og finde en erstatning for Lars Nedergaard, der kom til klubben fra Dianalund/Tersløse, hvor han havde haft ansvaret for 3. divisionsholdet.

- Det er det værst tænkelige tidspunkt, for alle har jo lavet aftaler, så dygtige folk hænger ikke på træerne. Men vi må ud på markedet, og vi er allerede i positiv dialog med nogle emner. Men det er jo ferietid, siger Tomas Laursen, der frygter at det kan blive svært at få kontakt med interesserede.

Næstved Herlufsholms 2. divisionshold starter træning igen 28. juli, og til den tid, skal der være styr på assistent-rollen.

- Jeg kunne godt tænke mig en assistentræner, der har prøvet noget selv. De ting Lars har på cv'et, har jeg også. Vi var en god kombination, men jeg tror faktisk, jeg hellere vil have en, der selv har spillet liga eller 1. division og har lyst til at prøve trænerrollen, siger Tomas Laursen.

Lars Nedergaard har indgået en to-årig aftale med Ajax, hvor han sammen med assistenttræner Sonni Larsen skal forsøge at indfri målsætningen om oprykning til ligaen, skriver klubben på www.ajax.dk.