18. december 2018
Tilbagevendte Selena Piek og Frederik Søgaard blev en slags matchvindere for Team Skælskør, da de hev mixeddoublen hjem i tre sæt. Foto: Peter Andersen
Tilbagevendte Selena Piek og Frederik Søgaard blev en slags matchvindere for Team Skælskør, da de hev mixeddoublen hjem i tre sæt. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tophold overvandt modgang i Gentofte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tophold overvandt modgang i Gentofte
Sport SJ - 03. december 2018 kl. 22:16
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Det er snyd det der...
Team Skælskørs sportschef Steen Schleicher Pedersens utilfreds røst rungede gennem GBK-hallen i Gentofte efter en af mange tætte linjedomme i herresinglen mellem vestsjællændernes hollænder Mark Caljouw og værternes Mads Christophersen.

Mark Caljouw smed store føringer væk i både andet og tredje sæt og tabte til sidst 22-20 til en heroisk kæmpende Gentofte-spiller.

På det tidspunkt var der meget, der tydedede på, at topholdet fra Skælskør for tredje holdkamp i træk skulle ud i Golden Set og sætte mindst et point til.

Godt nok havde Line Kjærsfeldt vundet uden kamp i damesinglen, og vestsjællænderne var også kommet på 2-0, da Kim Astrup og Søren Gravholt hev herredoublen hjem i tre sæt mod Scott Evans og Oliver Babic.

Men i mixeddoublen var Frederik Søgaard og Selena Piek ved at blive flået fuldstændig i stykker af Frederik Colberg og Line Christophersen, og værterne var også klare favoitter i 2. herresingle.

Altså var det op til Søgaard og Piek at ryste 12-21 nederlaget i første sæt af sig - og løsningen var lange server til Line Christophersen.

Dem havde U-VM sølvvinderen i damesingle svært ved at håndtere, og da hun først blev flyttet væk fra nettet, kom Skælskør-parret i angreb.

TSS'erne vandt andet sæt 21-19 og takket være masser af fejl fra Frederik Colberg, vandt de også tredje sæt med 21-17.

- Jeg er rigtig glad for den sejr. Det var fedt at få den hjem, og det var lidt af en forløsning, siger Frederik Søgaard og tørrer lidt blod af tre hudafskrabninger på albuen.

De vidner om, at der blev kæmpet. Hårdt.

Efter sejren i mixeddouble manglede Team Skælskør kun én sejr mere for at kunne tage fra Gentofte med alle tre point.

Den sørgede Olga Morozova og Amanda Högström for i damedoublen, og med en sejr på 4-2 var førstepladsen forsvaret, og Steen Schleicher Pedersen havde fået pulsen ned igen.

- Det er sjældent, jeg ryger op i det røde felt, men vi blev snydt fire gange - tre gange på den ene sidelinje og én gang på den anden. Det var for meget. Så vi evaluerer kampen som om Mark har vundet, siger Steen Schleicher Pedersen, der samtidig roste Mads Christophersen for en flot kamp.

Og så var der naturligvis også roser til »matchvinderne« i mixeddoublen.

- Det var stærkt kommet igen, for der var stort pres på. Det er ikke nemt at spille i Gentofte, og deres spillere gjorde det godt, siger den tidligere landstræner.

Næste opgave for vestsjællænderne venter på onsdag, hvor Odense kommer på besøg i Skælskør.