15. december 2019
Tarik Mourhrib er ny mand i Slagelse, hvor han har skrevet en et-årig kontrakt. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Tarik Mourhrib er ny mand i Slagelse, hvor han har skrevet en et-årig kontrakt. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidligere Næstved-spiller på kontrakt i Slagelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidligere Næstved-spiller på kontrakt i Slagelse
Sport Sjællandske - 15. juli 2019 kl. 20:56
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Næstved for lidt over et år siden rykkede op i 1. division, havde man tre højrekanter i truppen; Rasmus Grosen, Mathias Andersen og Tarik Mourhrib. Nu er alle tre spillere at finde i Slagelse.

Det har i et par uger stået klart, at Mathias Andersen skifter fra Næstved til Slagelse, hvor han slutter sig til Rasmus Grosen, der tidligere på året tog samme tur. De får nu selskab af Tarik Mourhrib, der efter et år i fransk fodbold vender hjem til Danmark og altså en et-årig kontrakt i Slagelse.

- Jeg blev meget glad, da klubben kontaktede mig, og jeg tænker, at det er det helt rigtige sted for mig at vise mig frem nu, siger Tarik Mourhrib, der så sent som i den forgangne weekend var med i en træningskamp for FC Roskildes lettere kaotiske fodboldprojekt.

- Det var aldrig meningen, at jeg skulle skifte til Roskilde. Jeg har haft en dialog med Slagelse, og jeg var kun med i Roskilde for at få noget kamptræning, siger Tarik Mourhrib.

Da Tarik Mourhrib spillede i Næstved, var han oftest en joker, hvor Mathias Andersen var det mere klare førstevalg. I Slagelse bør der dog alt andet lige blive plads til begge spillere i en startopstilling, der lige nu ser lidt svagere ud end før sommerferien. Ja det vil dog sige, at man lige netop på kantpositionerne er godt dækket ind, så måske ender Mourhrib eller Mathias Andersen som en del af Slagelses angreb. Det må tiden vise. Nu er Tarik Mourhrib i hvert fald klar til at tørne ud for Slagelse. Det seneste år har han spillet i Paris-klubben Drancy, der spiller i den tredjebedste franske række. Her er det dog ikke blevet til meget spilletid.

- Jeg kom hjem til Danmark i maj. Jeg har fået en fed oplevelse ud af det. Nu håber jeg på at spille fast her i Slagelse og score nogle mål og hjælpe klubben. Jeg håber på at spille højrekant, men jeg kan både spille venstrekant og 10er, hvis de spiller med sådan en type her.

- Jeg føler, jeg har niveauet til at være dominerende i 2. division, så jeg håber, at jeg kan bevise, at jeg stadig har det samme niveau, som jeg har vist tidligere, da jeg var i Næstved, siger Tarik Mourhrib.