24. april 2019
Næstved-keeper Jacob Pryts skal med det danske U21-landshold til Mexico i begyndelsen af det nye år.
Næstved-keeper Jacob Pryts skal med det danske U21-landshold til Mexico i begyndelsen af det nye år.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Tidlig julegave til Næstved-keeper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tidlig julegave til Næstved-keeper
Sport SJ - 14. december 2018 kl. 17:29
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Mens Næstved-truppen skal i gang med den lange og sure vintertræning, så kan klubbens keeper Jacob Pryts glæde sig over, at han den 11. januar sætter kursen mod Mexico sammen med det danske U21-landshold. Her skal han bruge ni dage på at overbevise U21-landstræner Niels Frederiksen om, at han er værd at satse på frem mod sommerens EM slutrunde for U21-hold.

- Det er super fedt, at jeg er udtaget til den her tur. Det har været et stort mål for mig, lige siden jeg blev udtaget til turen med U21-landsholdet til Spanien. Her får jeg virkelig muligheden for at vise mig godt frem over en lidt længere tur, og det er en chance, som jeg vil forsøge at gribe, siger Jacob Pryts.

Mens offentligheden fik besked om trupudtagelsen fredag, så fik Pryts besked lidt før. Han kunne dog ikke fortælle det til nogen, og da nyheden først var ude, var der ikke nogen at fejre den med på jobbet hos Coop.

- Jeg var stort set den eneste i min afdeling, der var på arbejde fredag, så der var ikke så mange at fortælle det til. Jeg har heldigvis fået fri til turen, så jeg kan godt begynde at glæde mig, siger Jacob Pryts.

Jacob Pryts havde allerede planlagt at træne hårdt gennem den sidste del af den måned lange vinterferie, som Næstved-spillerne har fra den daglige træning, men nu har han fået den helt perfekte motivation til at gå til den hen over juledagene.

- Jeg ender nok bare med at spise salat juleaften, for det her er virkelig stort for mig, og jeg skal bare give den en skalle i min daglige træning, siger Jacob Pryts.

I lørdagens udgave af Sjællandske kan du læse mere om Jacob Pryts.