21. november 2018
Philip Hertz spillede godt for Team FOG Næstved, der dog var ikke var i nærheden af sejren mod Bakken Bears.
Philip Hertz spillede godt for Team FOG Næstved, der dog var ikke var i nærheden af sejren mod Bakken Bears.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team FOG tabte topkamp

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team FOG tabte topkamp
Sport SJ - 04. november 2018 kl. 22:21
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da tiden var løbet ud, havde Bakken Bears sikret sig en sejr på 109-89. Nogle gange kan cifre i en basketkamp give et meget misvisende billede af kampforløbet og styrkeforholdet mellem de to hold, men i denne omgang var de 20 points forskel på tavlen meget retvisende for de to holds niveau på dagen.

Ved pausen var Bakken Bears foran med 57-48, hvilket trods alt betød, at Team FOG Næstved havde et realistisk håb om at gøre kampen tæt i løbet af de sidste 20 minutter.

Det håb fordampede hurtigere end vand i Sahara, da de to hold tog hul på anden halvleg. Team FOG-træner Chris Gillet havde lige messet energi og intensitet for sine spillere i pausen, men man skulle tro, at det var Bakken-spillerne, han havde holdt peptalk for.

De kom nemlig ud med den energi og intensitet, som Gillet havde håbet på, at Team FOG-spillerne ville finde frem.

- Det stod ret hurtigt klart efter pausen, at vi ikke ville komme tilbage i den kamp. Udfordringen mod den her sæsons udgave af Bakken er, at vi skal spille tæt på en perfekt kamp for at lykkes med at besejre dem. De har et bedre hold end sidste sæson, og det betyder måske, at det er det bedste danske hold nogensinde, som vi er oppe mod. Her må vi bare sige, at vi ikke ramte en dag, hvor vi kunne true Bakken, siger Chris Gillet.

Bakken Bears havde med Chris Gabriels fravær lagt en klar taktik, der gik på at lukke de to amerikanske guards ned hos Team FOG Næstved. P.J. Thompson og Jordan Mathews kæmpede flot mod overmagten. De blev konstant presset af et aggressivt Bakken-forsvar, der hellere end gerne lod andre Team FOG-spillere stå lidt fri i bestræbelserne på at dobbeltmarkere de to normale skarpskytter hos Team FOG Næstved.

Det gav plads til andre, og her var det i særdeleshed Philip Hertz, der trådte i karakter.

- Philip steppede i den grad op til lejligheden. Han viste mig og alle andre, at man ikke bare kan give ham den plads, så scorer han point, og det gjorde han godt. Det var en vigtig erfaring for os og et vigtigt signal at sende til de andre hold. Man kan ikke bare lukke ned for P.J. og Jordan, for så kan Hertz lave point, siger Chris Gillet, der også var tilfreds med Alexander Bak, der ellers har kæmpet lidt med spillet efter sin retur til Team FOG.

- Bak kom ind og var eneste spiller, der var i plus på vores plus/minus-statistik. I det hele taget fik jeg set en masse ting. Blandt andet er vores forsvar blevet bedre i forhold til for en måned siden. Det skal stadig blive meget bedre, men det er på rette vej. Det er vigtigt med det program, der venter os med mange kampe mod andre Pro A-hold i den kommende måned, siger Chris Gillet.