24. februar 2018
Troy Franklin leverede en flot indsats med 24 point i sejren over Stevnsgade.
Troy Franklin leverede en flot indsats med 24 point i sejren over Stevnsgade.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team FOG kørte bundhold over

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team FOG kørte bundhold over
Sport SJ - 13. februar 2018 kl. 23:00
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Team FOG Næstved leverede en yderst koncentreret indsats, da Stevnsgade blev kørt over fra første fløjt. Skarpheden i afslutningsspillet var tilbage igen.

I den forrige kamp mod Bakken Bears havde Team FOG Næstved visse udfordringer med at ramme sine frie skud, men skarpheden var vendt tilbage hos sydsjællænderne til udekampen mod Stevnsgade, der aldrig var noget match for Team FOG Næstved.

Straks fra kampens satte Team FOG Næstved sig på kampen, og Stevnsgade fik aldrig lov til at spille andet end en birolle i kampen.

Det var et Stevnsgade-hold fyldt med selvtillid, der mødte op til kampen. En vittig sjæl ville måske mene, at de ligefrem var flyvende efter to sejre i træk - de to eneste i sæsonen. Stevnsgade kom dog hurtigt ned på jorden igen, og de blev decideret jordet af et veloplagt Team FOG-mandskab, der særligt var skarp bag trepointslinjen, hvor Troy Franklin og JJ Mann viste gode takter i første halvleg.

Ved sidebyttet var stillingen 55-30, og spænding var en mangelvare.

Anden halvleg blev mest af alt en gang bytte-bytte-købmand, hvor de to hold byttede point.

Det endte med en 93-71-sejr til Team FOG Næstved, der for så vidt ikke behøvede at spille sig ud for at besejre et tyndt Stevnsgade-hold, hvor kun den tidligere Næstved-spiller Filip Rajovic var en værdig modstander.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk