19. august 2019
Zarko Jukic skal i den kommende sæson spille for Team FOG Næstved. Arkivfoto
Zarko Jukic skal i den kommende sæson spille for Team FOG Næstved. Arkivfoto
Foto: Picasa
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team FOG henter Jukic

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team FOG henter Jukic
Sport Sjællandske - 22. juli 2019 kl. 08:00
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der blæser nye vinde over Team FOG Næstved. Ny træner giver nye ideer, men det er til gengæld ikke så nyt, at man gerne vil hente potentielle danske profiler. Det har dog været en svær øvelse for sydsjællænderne i de forgange sæsoner, men denne sommer har man allerede fået flere nye danskere ind på holdet, og det seneste danske skud på stammen er Zarko Jukic, der i flere omgange har spillet på det danske landshold.

Den stærke forward har tegnet en kontrakt med Team FOG Næstved, der gælder for den kommende sæson, og det er noget, der vækker jubel hos direktør Andreas Larsen.

- Vi vil meget gerne have en base af danske spillere, og det ser ud til at lykkes i denne omgang. Vi har allerede skrevet med Aleksander Nedic og Tobias Reinholt, og nu kan vi føje Zarko Jukic til den liste. Det er i meget glade for, siger Andreas Larsen.

Zarko Jukic er bror til Darko Jukic, der i flere sæsoner har været den største danske profil i basketligaen og fast inventar på det danske landshold. Her har Zarko Jukic også gjort sig, og Andreas Larsen håber, at Zarko Jukic kan løfte sig niveau ved at få Arnel Dedic som træner.

- Det er klart, at vi håber på, at Arnel kan være med til at løfte Zarkos spillemæssige niveau. Der er ingen tvivl om, at han allerede er en meget dygtig spiller, men vi håber, at han kan blive endnu bedre under Arnel, siger Andreas Larsen.

Zarko Jukic dækker de to forward-positioner, og så er han med sine atletiske evner en fantastisk forsvarsspiller.

- Zarko bliver et kæmpe aktiv for os i kontraspillet, hvor han virkelig kan være med til at skubbe tempoet en tak op. Han er hurtig og ekstremt atletisk, så vi har en forventning om, at han passer perfekt ind i den stil, som Arnel Dedic gerne vil indarbejde i holdet, siger Andreas Larsen.

Det er langt fra første gang, at klubben har været i kontakt med Zarko Jukic. Denne gang passede de forskellige forhold dog på en måde, som gjorde et skifte til Næstved muligt.

- For et år siden var vi også i kontakt, men der var vi for sent ude. Nu er det så gået op i en højere enhed, og jeg håber, at vi kan beholde Zarko i mere end den ene sæson, vi har lavet aftale for i første omgang, siger Andreas Larsen.

Zarko Jukic har både spillet som udlandsprofessionel i Sverige og Spanien. I den seneste sæson har han spillet for spanske Albacete, hvor han var fast starter. Her snittede han 6,72 point pr. kamp og 4,5 rebounds.