25. april 2019
Philip Hertz og holdkammeraterne havde ikke svært ved at vinde den første DM-kvartfinale mod EBAA, der kun kunne følge med i første quarter. Foto: Thomas Olsen
Philip Hertz og holdkammeraterne havde ikke svært ved at vinde den første DM-kvartfinale mod EBAA, der kun kunne følge med i første quarter. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Team FOG åbner slutspil med sikker sejr over EBAA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Team FOG åbner slutspil med sikker sejr over EBAA
Sport SJ - 21. marts 2019 kl. 21:32
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det blev til den ventede sejr for Team FOG Næstved i den første af fem mulige DM-kvartfinaler mod EBAA, der blev besejret 89-65

Det kan lyde paradoksalt, men der var lidt revanche på spil for Team FOG Næstved, da man tog imod EBAA til den første DM-kvartfinale. Ganske vist har man besejret EBAA i de to foregående møder i grundspillet, men i grundspillets sidste kamp var flere af EBAA-profilerne rykket op på Bakken Bears' mandskab for at supplere et reservespækket Bakken-mandskab.

Det kan kun lade sig gøre, fordi EBAA er et slags andethold til Bakken Bears, og derfor må spillerne pendle frem og tilbage mellem de to ligahold.

Team FOG Næstved-træner Chris Gillet forsøgte i optakten til den første DM-kvartfinale at finde det positive i nedsmeltningen mod Bakkens reserver i den forrige kamp. Han pointerede, at Team FOG-spillerne med nederlaget havde fået sig en aha-oplevelse. Man kunne sagtens ende med at tabe til en undertippet modstander, hvis man ikke var 100 procent koncentreret.

Klog af skade gik Team FOG Næstved-spillerne ud og leverede et professionelt stykke arbejde og hentede den forventede sejr over EBAA, der kun formåede at følge trop i kampens første quarter.

Da først sydsjællænderne havde fået indstillet sig på et hårdt kæmpende EBAA-hold, var der klasseforskel på de to mandskaber, og den forskel blev mere og mere udtalt på pointtavlen, som kampen skred frem.