19. december 2018
Peter Therkildsen (t.v.) har indtil videre spillet 38 kampe for Næstved. I denne sæson er det blevet til samtlige minutter i 1. division minus de første 45 minutter af efterårets første kamp mod netop Fredericia, hvor han kom ind og var med til at vende 1-2 til en sejr på 3-2. Foto: John Ringstrøm
Peter Therkildsen (t.v.) har indtil videre spillet 38 kampe for Næstved. I denne sæson er det blevet til samtlige minutter i 1. division minus de første 45 minutter af efterårets første kamp mod netop Fredericia, hvor han kom ind og var med til at vende 1-2 til en sejr på 3-2. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Svær opgave i efterårets sidste opgør

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svær opgave i efterårets sidste opgør
Sport SJ - 24. november 2018 kl. 07:17
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efterårets sidste 1. divisionsopgør for Næstveds tophold foregår i Fredericia, hvor sydsjællændernes bedste fodboldhold notorisk har haft det svært.

Det er i nyere tid ikke på noget tidspunkt lykkedes Næstved at vinde en udekamp i Fredericia. Og med nyere tid mener vi efter sydsjællændernes korte tilbagevenden til 1. division i sæsonen 2004/2005.

Siden da og i de efterfølgende 10 besøg hos den jyske klub fra Trekants-området har Fredericia vundet ni gange og én gang har de to hold spillet uafgjort. Det ene point fik »de grønne« med hjem efter 0-0 tilbage i maj 2009.

Rent statistisk venter der altså dermed Næstved sæsonens nok sværeste udebaneopgør, men ét er statistik, noget andet er jo naturligvis, hvad der praktisk foregår på banen.

Én af de få Næstved-spillere, der ikke har udebane-historikken i Fredericia med sig, er Peter Therkildsen. Den 20-årige Næstved-komet har da heller ikke hørt nogle af holdkammeraterne snakke om den svære udebane.

- Egentlig ikke. Vi har selvfølgelig snakket om, at det bliver en svær kamp og det er et godt hold. Men mest af alt skal vi bare gøre, hvad vi har været gode til. At blive ved med at spille vores spil, siger Therkildsen, der må undvære de tre karantæneramte holdkammerater, Tobias Christensen, Jesper Christiansen og Nikolaj Hansen.

- Det er selvfølgelig et tab at må undvære de tre stamspillere, men vi har før vist, at vi har spillere, der kan løse deres opgaver. Man kan ikke forvente, at vi går derover og tager point, men det vil være vigtigt med ét point og fantastisk med tre, så vi kan gå på vinterpause på andenpladsen. Det vil være et kæmpe skulderklap til klubben, siger Therkildsen.