20. marts 2019
AK Atlas træner Frank Petersen følger spændt med i baggrunden. Men der var ikke noget at være nervøs for. Emma Karlsen var stærkt kørende ved DM, og debutanten fik godkendt alle sine seks forsøg og blev suveræn dansk mester i sin vægtklasse. Foto: Claus Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

AK Atlas træner Frank Petersen følger spændt med i baggrunden. Men der var ikke noget at være nervøs for. Emma Karlsen var stærkt kørende ved DM, og debutanten fik godkendt alle sine seks forsøg og blev suveræn dansk mester i sin vægtklasse. Foto: Claus Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Suverænt guld i første forsøg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Suverænt guld i første forsøg
Sport SJ - 11. marts 2019 kl. 08:15
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

AK Atlas' træner Frank Petersen håbede på fem DM-titler ved weekendens danske mesterskaber i vægtløftning på hjemmebane i Slagelse - og han blev ikke skuffet.

OL-kandidaterne Louise Vennekilde og Katrine Bruhn levede begge op til favoritværdigheden i henholdsvis +87 og 55 kilo klassen, og lidt længere nede på vægtskalaen var der guld til både Clara Barsøe og Serap Tamer i 45 og 49 kilo.

Clara Barsøe klarede 42 kilo i træk og 57 kilo i stød, mens Serap Tamer satte nye danske rekorder med 53 kilo i stød, 65 i træk og 118 i tokamp.

Der ekstisterer endnu ingen officielle danske rekorder i 81 kilo klassen, men det er formentlig kun et spørgsmål om tid, før Emma Karlsen klarer rekord-kravene. Søndag eftermiddag blev AK Atlas-løfteren i hvert fald en suveræn dansk mester med 80 kilo i stød og 101 kilo i træk.

- Som jeg har sagt, så er hun pige, jeg forventer mig meget af - og det er ikke tom snak. Der er SÅ meget potentiale. Hun bliver vild, og der er ingen tvivl om, at hun kommer til at smadre rekorder, siger Frank Petersen.

Det var første gang Emma Karlsen stillede op til DM, og står det til Frank Petersen bliver EM for U23 til juli den næste store opgave for det 21-årige talent.

- Hvis der er nogen danskere udover Louise Vennekilde, der på et tidspunkt skal klare 100 kilo i træk og 125 kilo i stød, så er det Emma, siger Frank Petersen.

Netop Louise Vennekilde har klaret 100 kilo i træk til træning, men endnu ikke i konkurrence.

Søndag gjorde hun et nyt forsøg, men rekorden glippede, og hun blev »kun« noteret for 90 kilo i disciplinen. Det slog dog ikke den 33-årige vægtløfter ud, og efterfølgende satte hun dansk rekord med 118 kilo i stød.

På forhånd havde Frank Petersen også sat næsen op efter rekordforbedringer til Katrine Bruhn, da hun gik på podiet lørdag formiddag.

Hun forsøgte sig da også, men fik kun godkendt 73 kilo i træk og 92 kilo i stød - og det var henholdsvis tre og fire kilo under hendes egne eksisterende rekorder.

- Så det var langt under midt bedste. Jeg følte ellers ikke, at jeg var SÅ ramt..., siger Katrine Bruhn, der kom hjem fra et fire måneder langt træningsophold på Bali torsdag morgen og stillede op med både jetlag og vægtproblemer og skulle smide flere kilo for at komme ned på de 55.