14. oktober 2019
Henrik Mølgaard og Aalborg blev danske mestre. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Henrik Mølgaard og Aalborg blev danske mestre. Foto: Henning Bagger/Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Super Cup til Arena Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Super Cup til Arena Næstved
Sport Sjællandske - 12. juni 2019 kl. 14:11
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Simon Ydesen
Det er lykkes Nykøbing Falster Håndbold og Arena Næstved at vinde retten til at afvikle den årlige Super Cup, der skyder den nye håndboldsæson i gang. Det betyder, at Arena Næstved kommer til at danne rammen om to kampe mellem landets bedste hold.

Tirsdag den 27. august gæster fire af landets allerbedste håndboldhold Arena Næstved, når der skal spilles Super Cup - den årlige duel mellem sidste sæsons mester og pokalvinder.

Årsagen er, at NFH og Arena Næstved i samarbejde har vundet retten til at afvikle Super Cup'en. Her vil man kunne opleve en kamp mellem de kvindelig danske mestre fra Team Esbjerg og pokalvinderen NFH. Derudover er der også mulighed for at opleve en direkte DM-finalerevanche fra den netop overståede DM-finale i mændenes liga mellem mester såvel som pokalvinder Aalborg og GOG.

- Vi er stolte over, at vi kan præsentere den form for tophåndbold i Næstved. Det er efterhånden ved at være længe siden, at vi har haft den slags herrehåndbold på programmet, så det ser vi virkelig frem til, siger Søren Jakobsen fra NFH. Han har været en af hovedmændene bag det kommende arrangement, der gerne skulle ende med en fyldt Arena Næstved.

- Det er helt sikkert vores ambition, at vi kan fylde hallen til sidste plads. Der er allerede stor interesse for arrangementet, så vi tror på, at vi får udsolgt, siger Søren Jakobsen.

Det er et stort arrangement, der bliver stablet på benene. Blandt andet vil der blive lavet fanzone i Hal 2, hvor der vil være forskellige aktiviteter før kampene.

- Dørene til det arrangement åbnes klokken 16, og der vil blandt andet være happy hour, så vi skal nok få skabt en god stemning blandt de fire klubbers fans, siger Søren Jakobsen.

NFH kommer til Næstved med stort set samme hold som i den forgangne sæson, og når det gælder herrernes kamp, så bliver der mulighed for at se to profiler med lokale rødder.

Mark Strandgaard, der stammer fra Korsør, og Mads Christiansen, der stammer fra Næstved er begge med hos Aalborg.

Det bliver faktisk Mads Christiansens comeback til dansk håndbold. Han vender nemlig hjem fra tyske Magdeburg til fordel for de nye danske mestre, som han skal spille Champions League sammen med i næste sæson.

Billetterne til kampene sælges til salg torsdag klokken 10 på ticketmaster.