23. februar 2019
Christoffer Boateng (t.v.) gjorde en fin figur for Næstved og havde blandt andet et forsøg på stolpen fem minutter inden, han måtte lade sig skifte ud med en skulderskade. Til højre ses Daniel Norouzi, der også spillede en god kamp. Foto: Hans Jørgen Johansen
Christoffer Boateng (t.v.) gjorde en fin figur for Næstved og havde blandt andet et forsøg på stolpen fem minutter inden, han måtte lade sig skifte ud med en skulderskade. Til højre ses Daniel Norouzi, der også spillede en god kamp. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Storsejr til Næstved i Storhallen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Storsejr til Næstved i Storhallen
Sport SJ - 09. februar 2019 kl. 15:06
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Skarpheden i offensiven fejlede absolut ingenting, da Næstveds 1. divisionshold i fodbold sendte AB fra 2. division hjem med et nederlag på 2-5 efter deres indbyrdes træningskamp i Storhallen.

Tabet af topscorer Finnur Justinussen var derfor ikke synlig mærkbart i en kamp, hvor anfører Kristoffer Munksgaard scorede to gange i 1. halvleg og indskiftede Ahmed Hassan lavede to mål efter pausen. En anden indskifter, Rasmus Grosen, lavede sit første mål efter sin lange skadespause og sluttede af til 5-2.

Munksgaard var endda tæt på et vaskeægte hattrick, men 1-0 i 8. minut og 2-0 i 19. minut blev ikke fulgt op af en ellers stor chance efter godt en halv time.

ABs Yonas Nielsen fik reduceret på en ripost efter en redning af Jacob Pryts kort før pausen, men ellers var det en 1. halvleg, hvor sydsjællænderne sad solidt på det.

Ahmed Hassan kom ind til 2.halvleg og gjorde det til 3-1 og 4-1 indenfor 10 minutter med to flotte scoringer, inden Tobias Noer fik drejet 4-2 ind for akademikerne.

Også Andreas Moos og Damjan Krajisnik blev skiftet ind i pausen, mens Oliver Andersen og Grosen kom ind efter godt en times spil.

Eneste minus i cheftræner Michael Hemmingsens bog var de to mål, der blev lukket ind, samt en mulig, slem skulderskade til Christoffer Boateng.

Derudover var »de grønne« ramt af sygdom hos blandt andre Victor Wagner og Mads Nordam, og endda også direktør Jacob »Gaxe« Gregersen, der måtte blive hjemme under dynen.