19. december 2018
Andreas Isager stod hele kampen mod Stadion - bortset fra et enkelt straffekast - og keeperen blev efterfølgende kåret som dagens bedste spiller hos Næstved/Herlufsholm. Foto: Jens Wollesen
Andreas Isager stod hele kampen mod Stadion - bortset fra et enkelt straffekast - og keeperen blev efterfølgende kåret som dagens bedste spiller hos Næstved/Herlufsholm. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stadion blev tømt i anden halvleg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stadion blev tømt i anden halvleg
Sport SJ - 25. november 2018 kl. 22:05
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Vi var ved at blive spillet helt ned under gulvbrædderne, men så finder vi os selv igen. Og jeg er glad for, at en håndboldkamp varer to gange 30 minutter, siger Næstved/Herlufsholms træner Tomas Laursen efter søndagens hårdt tilkæmpede hjemmesejr på 23-22 over Stadion.

Et kvarter inde 2. divisionskampen var københavnerne foran 6-5, men bare fem minutter senere var føringen vokset til 11-5, og det var tæt på, at gæsternes stregspiller Mikkel Bo Hansen kunne have lukket kampen før tid.

I helt fri position konge-studsede han bolden under hjemmeholdets keeper Andreas Isager og over målet i Herlufsholm Idrætscenter, og så kunne Oliver Romme og Nicklas Færgegaard i stedet sætte et par vigtige scoringer ind i den anden ende.

En udvisning til Stadion gav sydsjællænderne mulighed for at nærme sig endnu mere, og efter tre mål på stribe af Oliver Romme, viste måltavlen 10-12, og så var der pludselig spænding i opgøret.

Indtil da havde Stadion domineret og lagt et enormt tryk på modstanderne i begge ender af banen.

- Vi leder desperat efter en konstallation, som kan presse dem fysisk, siger Tomas Laursen, der fik bygget et solidt forsvar op omkring Joachim Møller og Kasper Lund.

Og så skadede det heller ikke ligefrem, at Andreas Isager gjorde sig fortjent til titlen som »dagens spiller« med en række flotte redninger.

- Det er defensivt, vi vinder kampen. Vi står godt i forsvaret og kører dem trætte, lyder analysen fra Tomas Laursen efter det vellykkede comeback, hvor Stadion langsomt blev tømt - for luft.

I den paniske slutfase var Stadion i front med 22-21, men så udnyttede Oliver Romme sit femte straffekast til 22-22, og et halvt minut før tid tordnede stregspilleren Joachim Møller bolden i mål til slutresultatet 23-22.