21. august 2019
Slagelse besejrede HIKs reserver med 4-3 efter en kamp, som gav både gode og mindre gode indtryk. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Slagelse besejrede HIKs reserver med 4-3 efter en kamp, som gav både gode og mindre gode indtryk. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse vandt over HIK-reserver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse vandt over HIK-reserver
Sport Sjællandske - 20. juli 2019 kl. 16:26
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Meget har ændret sig i Slagelse hen over sommeren, men én ting er ved det gamle. Christoffer Thranes målnæse er stadig meget skarp til at opsnuse scoringer. To gange i Slagelses 4-3-sejr over HIK lynede sidste sæsons topscorer.

Der var tale om en underlig ujævn forestilling, hvor HIK, der i øvrigt stillede med reserverne, var spildominerende stort set hele kampen. Hellerup-holdet skabte også flest chancer, men de blev alle forspildt i første halvleg. Her viste Slagelse til gengæld den skarphed, der i dele af sidste sæson kendetegnede holdet.

To dødbolde skabte grundlag for en 2-0-føring til Slagelse. Først konverterede Rasmus Grønne et straffespark til 1-0, og dernæst fik Christoffer Thrane trampet bolden i mål efter et hjørnespark. Kort efter bragte samme Thrane Slagelse på 3-0, og det burde også være blevet til flere mål inden pausen, men Christoffer Thranes angrebsmakker prøvespilleren Victor Koch havde ikke samme skarphed. Nytilkomne Mathias Andersen burde også have scoret et mål, da han kort inden pausen var helt alene igennem et HIK-forsvar, der sejlede rundt.

Begge hold skiftede lidt ud i pausen, og der var klart mest kvalitet i HIK-træners Kristoffer Wichmanns ændringer. HIK fortsatte med at dominere, men nu blev chancerne også udnyttet, og derfor var det helt naturligt, at man fik udlignet til 3-3. I slutningen af kampen fik Adam Kolberg dog bragt Slagelse i front igen, og da HIK brændte et straffespark mod kampens slutning, var SBI-sejren en kendsgerning.

En sejr er en sejr, men Slagelses 4-3-sejr over HIK afslørede, at Slagelse lige nu ser ud til at gå en meget svær sæson i møde.