24. juli 2019
Slagelse kunne atter juble over tre point og for første gang i syv kampe lade sejrs-sangen brøle i omklædningsrummet. Her har Christoffer Thrane scoret til 2-0 i kampens sidste aktion. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Slagelse kunne atter juble over tre point og for første gang i syv kampe lade sejrs-sangen brøle i omklædningsrummet. Her har Christoffer Thrane scoret til 2-0 i kampens sidste aktion. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse tilbage på sejrskurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse tilbage på sejrskurs
Sport SJ - 17. juni 2019 kl. 22:12
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For anden gang på bare tre dage tog Slagelse B&Is 2. divisionstrup turen fra det vestsjællandske til det nordkøbenhavnske rigmands-kvarter for at møde Skovshoved.

I lørdags måtte slagelseanerne køre hjem med uforettet sag, da kampen blev aflyst på grund af torden og lynild, men mandag blev opgøret spillet på en flot, solrig juni-aften og det nød gæsterne bedst af.

Vestsjællænderne kørte uden de store sværdslag en sejr på 2-0 hjem på to mål af topscorer Christoffer Thrane, og sejren kunne såmænd være blevet endnu større.

- De har selvfølgelig et hovedstød på overliggeren til sidst, men ellers har vi chancer til både 3-0 og 4-0, siger Slagelses træner Morten Rasmussen, der vikarierede for Ulrik Balling.

Thrane scorede til 1-0 på en dyb stikning i 38. minut, og efter pausen havde han så muligheden for at gøre det til 2-0 på straffespark. Men han brændte på sin tidligere holdkammerat i Holbæk, Frederik Mehder.

Thrane og Jakob Skovgaard havde yderligere kæmpemuligheder for at øge, men det var først dybt inde i tillægstiden, at Thrane slog til for anden gang og dermed nåede op på 18 sæsonscoringer.

Skovshoved var ret overraskende en anelse passive - især i 1. halvleg - i betragtning af, at de skulle bruge en sejr for at være helt sikre på at undgå nedrykning. I 2. halvleg var de lidt mere nærgående, uden de dog fik testet Slagelse-keeper Mads Kümpel.

Nu må »skovserne« vente til sidste spillerunde, hvor de kan risikere at blive overhalet af både Dalum, Odder og FC Sydvest, hvis ikke de selv skaffer sig tre point i Hillerød.

Omvendt har vestsjællænderne »kun« æren at spille for, og måske netop den - efter ikke at have vundet i seks kampe - var vigtig for de rødblusede.