25. april 2019
Jacob Pind og holdkammeraterne skuffede, da de tabte 0-1 til Marienlyst.
Jacob Pind og holdkammeraterne skuffede, da de tabte 0-1 til Marienlyst.
Foto: Mie Neel
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slagelse floppede fælt på Fyn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slagelse floppede fælt på Fyn
Sport SJ - 23. marts 2019 kl. 15:50
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I denne sæson har en kamp mod Marienlyst været lig med point for alle de andre klubber i 2. divisions pulje 2.Altså lige med undtagelse af Slagelse, der lørdag tog til Odense-forstaden med et ønske om revanche fra efterårets nederlag på Slagelse Stadion. Her fik Marienlyst efterårets eneste sejr, og indtil videre er trængslerne fortsat for fynboerne i foråret.

På en vindblæst bane i Marienlyst sikrede hjemmeholdet sig sæsonens anden sejr. Også denne gang gik det ud over Slagelse, der leverede sæsonens hidtil dårligste indsats.

Allerede i det tredje minut fik man en fornemmelse af, i hvilen retning vinden blæste.

Her missede Frederik Søllested fuldstændig sin markering, og så kunne en fri Simon Haages dukke op ved bagerste stolpe og sparke et indlæg i mål til 1-0.

Slagelse forsøgte at mobilisere en modoffensiv, men den intention blev til dels ødelagt af to hurtige skader til holdets to angribere Christoffer Thrane og Viktor Rygaard, der begge måtte udgå omkring den halve time.

Udskiftningen af de to angribere kan dog ikke bortforklare det helt igennem ideforladte Slagelse-spil. Først i sidste minut af første halvleg fik Patrick Andersen en stor chance, da han blev spillet fri efter kontra.

Umiddelbart må første halvlegs præstation have afstedkommet en skideballe fra Ulrik Balling i Slagelses omklædningsrum, men den hjalp ikke det store. Spillet var marginalt bedre efter pausen, men fortsat langt fra det normale niveau. Den udtalte mangel på kreative midtbanespillere blev i den grad udstillet med Marius Kryger som en undtagelse.

Det gav lidt mere tyngde i Slagelse-angrebet, da Rasmus Grønne blev flyttet frem i angrebet, men på trods af et par store chancer, blev det ved 1-0 til Marienlyst.