23. september 2019
Slagelse vandt 2-1 i Brønshøj. Foto: Thomas Løser
gallery icon

Se billedserie

Slagelse vandt 2-1 i Brønshøj. Foto: Thomas Løser
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Skadesplaget SBI-hold sejrede

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Skadesplaget SBI-hold sejrede
Sport Sjællandske - 06. april 2019 kl. 15:52
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelses 2. divisionshold bevarede håbet om at komme med i oprykningsspillet, men hvad vigtigere var, så fik man en tiltrængt 2-1-sejr over Brønshøj.

Kort fortalt så genfandt Slagelse de dyder, der i det meste af efteråret var fremherskende. Det vil sige fra krig til spil - fight før flot fodbold. Det blev aldrig ret meget spil, for banen i Brønshøj var at sammenligne med en pukkelpist. Det vanskeliggjorde i den grad poleret fodold, og spil langs det ujævne græs var en sjældenhed. De få store chancer, der var i første halvleg, stod der Slagelse på. Kampen bød i alt på ni afslutninger indenfor rammen, og Slagelse skal have den ros, at man scorede på de to forsøg, der rent faktisk ramte målet.

Det var et yderst skadesplaget SBI-hold, der stillede til kamp, og bedre blev det ikke af, at Jakob Skovgaard gik i stykker op til kampen. Det tvang Rasmus Søe Andersen op på den centrale midtbane.

Alt offensivt, som Slagelse skabte før pausen, opstod i venstre side, hvor Mark Moesgaard var godt kørende. Det samme var en godt kæmpende Christoffer Thrane, og han fik løn som fortjent, da han bragte Slagelse foran lige inden pausen med Mark Moesgaard som assistmager på et hjørne.

Rollerne blev byttet om efter pausen, da Thrane denne gang assisterede Moesgaard, da han gjorde det til 2-0. Slagelse forsvarede efterfølgende flot, og først i det 95. minut fik den tidligere Næstved-spiller Andreas Baes reduceret. Det blev dog ikke til mere, og så kunne Slagelse-lejren juble over en tiltrængt sejr.