15. december 2017
To spillere, der har haft vidt forskellig betydning for Næstveds bedste fodboldhold det seneste års tid. Til venstre Daniel Norouzi, der netop har forlænget sin kontrakt med sydsjællænderne efter et stærkt år af den lille midtbanespiller, og til højre angriber Hakeem Araba, der blev et dyrt bekendtskab med sin høje løn. Her er de sammen på træningslejren i Tyrkiet i januar, hvor de mødte hinanden for første gang. Foto: Simon Ydesen

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Sjældent underskud i Næstved Boldklub

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sjældent underskud i Næstved Boldklub
Sport SJ - 23. november 2017 kl. 05:50
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved Boldklubs ejer, Peter Birk Pedersen, er ikke tilfreds. Han har netop offentliggjort et klubregnskab for året 2016/17, der viser et underskud på 242.406 kroner.

- Det er jeg bestemt ikke tilfreds med, når vi ønsker overskud hvert år, efter alt er betalt. Det er det største underskud i min tid, og det skal ikke ske igen, konstaterer Peter Birk Pedersen.

Sportsligt gik det heller ikke helt, som sydsjællænderne havde håbet, i sæsonen 2016/17. Den stod på 1. divisionsbold, men det endte som bekendt med nedrykning til 2. division.

Det er blandt andet en stor afskrivning på de nye reklamebander, fyringen af træner Mogens Krogh i foråret og den løntunge angriber, Hakeem Araba, der har kostet dyrt i regnskabet.

- Havde vi ikke skilt os af med Krogh og alligevel var rykket ned, havde vi lavet overskud. Men vi vurderede, det var nødvendigt, siger Næstved-ejeren, der dog ikke er så bekymret.

- Vi er økonomisk polstret bedre end før. Vi er i en sund gænge, vi er stadig stærke trods nedrykningen, og vi har stadig stor sponsoropbakning, siger Peter Birk, som også havde mulighed for at lave overskud ved at sælge spillere som eksempelvis Daniel Norouzi, Jesper Christiansen og Kristoffer Munksgaard.

- Vi havde bud inde på spillere på samlet 970.000 kroner. Vi kunne have solgt dem og fået overskud, men det valgte vi at sige nej til. Det er også en investering for os, at vi kunne beholde dem, for vi vil op igen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk