18. juli 2019
Næstveds 1. divisionshold er denne uge på træningslejr i Tyrkiet, hvor de sidste detaljer inden et spændende forår skal finpudses. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Næstveds 1. divisionshold er denne uge på træningslejr i Tyrkiet, hvor de sidste detaljer inden et spændende forår skal finpudses. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder fra Næstveds første træning i Tyrkiet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder fra Næstveds første træning i Tyrkiet
Sport SJ - 18. februar 2019 kl. 11:34
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vanen tro var det forbundet med stor glæde og mange smil, da Næstveds 1. divisionstrup afviklede den første træning på årets træningslejr i Tyrkiet.Mandag formiddag blev spillerne sluppet løs på et velplejet græstæppe, og det afstedkom et par pasningsøvelser, inden man gik over og spillede nogle forskellige spil til to mål.

Alle i Næstved-truppen - minus en fortsat skadet Mads Olsen og Kasper Mertz, der først støder til truppen tirsdag grundet afsluttende eksamen - var ude for at få lidt græs under støvlerne.

Tobias Christensen, er som billederne afslører, tilbage i fuld træning. Christoffer Boateng ligner også en mand, der snart er klar. Selv Søren Jensen har store planer om at træne med i fuldt omfang, og han indledte mandagens træning stærk med at begive sig ned i en glidende tackling, hvilket forekommer omtrent ligeså ofte, som der står den 29. februar på kalenderen. Alt i alt var humøret højt blandt de grønne spillere.

- Det er dejligt at komme på græs igen. Vejret er godt, og banen er også rigtig god, så det kan ikke være meget bedre, siger Daniel Norouzi, der vanen tro fandt målmandshandskerne frem, da der opstod en lille pause i træningen.

På den ugelange træningslejr er der planlagt to træningskampe. Tirsdag gælder det Vanløses 2. divisionshold, og lørdag har man en aftale med et ukrainsk mandskab.