12. november 2018
Slagelse måtte rejse hjem fra Avarta med et 0-1-nederlag i bagagen. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Slagelse måtte rejse hjem fra Avarta med et 0-1-nederlag i bagagen. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Se billeder: Slagelse nedlagt af Avarta

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Se billeder: Slagelse nedlagt af Avarta
Sport SJ - 14. oktober 2018 kl. 14:52
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det ser ud til, at hverdagen har ramt Slagelses 2. divisionshold, der efter en fremragende indledning på tilværelsen i 2. division er røget ind i en stime af kampe, hvor det ikke lige går vestsjællændernes vej.

Senest blev det til et 0-1-nederlag ude mod Avarta i en kamp, hvor resultatet med garanti vil irritere Slagelse-træner Ulrik Balling. Det var nemlig ingen prangende modstander, der ventede i Espelunden, hvor Slagelse frem til Avartas scoring var altdominerende, og efterfølgende var der gode muligheder for at udligne. Emil Wass bragte Avarta i front, da han udnyttede en kontrachance, som Slagelse mest af altkan takke sig selv for at inkassere et mål på.

Scoringen, der indtraf efter en halv times spil, ændrede ikke på, at Slagelse var mest på bolden i resten af første halvleg, men det resulterede ikke i mål.

Efter pausen var Avarta langt farligere, da kampen åbnede sig op. De grønblusede Avarta-spillere havde svært ved at lukke ned for de forskellige rum på banen, som Slagelse brugte til at skabe gode situationer, der ikke blev konverteret til helt store chancer. Omvendt havde Avarta et par omstillingsmuligheder, der sagtens kunne være endt med en scoring. Mod kampens slutning var Jacob Pind tæt på at udligne på et frispark, men hans forsøg sneg sig lige forbi den ene stolpe. Med nederlaget er Slagelse nu noteret for tre point i de seneste fem kampe og pladsen i oprykningsspillet er kommet under pres.