19. november 2017
Laurids Sund kom ind i andet sæt og leverede godt. Her med en stærk springserv. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Laurids Sund kom ind i andet sæt og leverede godt. Her med en stærk springserv. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Rytmen brudt af rokering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rytmen brudt af rokering
Sport SJ - 22. oktober 2017 kl. 23:29
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For anden gang i træk på hjemmebane i Korsør-hallen lykkedes det VK Vestsjællands volleyligamænd at tage et sæt mod ét af de »store« hold i ligaen.

Modstanderen var ingen ringere end sidste sæsons DM-bronzevindere, Hvidovre, som ovenikøbet er blevet forstærket med et par Gentofte-spillere.

Men det kunne på ingen måde ryste vestsjællænderne, som kværnede derudaf og vandt første sæt 25-18 til stor begejstring hos den tætpakkede tribune.

I andet sæt bragte korsoranerne sig foran 16-12. Men så gik der lidt stilstand i det. Rytmen blev brudt og blandt andet en forkert udskiftning af Anders Udemark gav ham et gult kort.

Hvidovre kom på 18-18 og foran 21-19, da kampen så blev afbrudt i cirka 20 minutter på grund af rod i statistikken. En Hvidovre-spiller, der havde været på banen, var ikke registreret i systemet.

Om det var dét, der ødelagde rytmen hos hjemmeholdet, kan tænkes. I hvert fald blev kampen genoptaget, men kun for at vestsjællænderne skulle vinde tre point mere i sættet.

- Jeg vil ikke sige, det var afbrydelsen, der ødelagde rytmen. Det var nærmere min skyld, da jeg valgte at bruge alle mand, og derfor skiftede en del, erkender VK Vestsjælland-træner, Michael Birk, der så sit hold tabte de to næste sæt rimelig klart, 13-25 og 16-25, og dermed kampen 1-3.

VK Vestsjælland spiller igen mandag aften ude mod Grøndal i pokalturneringens 1/8-finale.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk