20. marts 2019
Tobias Arndal er meget frustreret over den manglende afklaring på hans nærmeste fodboldfremtid. Han fortæller, at uvisheden har kostet den seneste uges nattesøvn. Foto: Simon Ydesen
Tobias Arndal er meget frustreret over den manglende afklaring på hans nærmeste fodboldfremtid. Han fortæller, at uvisheden har kostet den seneste uges nattesøvn. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Øland forventer omgående afklaring på Næstved-sag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øland forventer omgående afklaring på Næstved-sag
Sport SJ - 01. marts 2019 kl. 18:30
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved Boldklub havde håbet på, at klubbens anke om Tobias Arndals og Jeppe Illums manglende spilletilladelser havde fået en afgørelse fredag, men indtil videre er der ikke noget nyt i sagen, og det tvinger efter alt at dømme cheftræner Michael Hemmingsen til i første omgang at se bort fra de to spillere til søndagens forårspremiere mod Viborg. Rent sportsligt er det uholdbart, men det er for intet at regne mod den følelsesmæssige situation, som de to spillere er blevet efterladt i.

- Helt ærligt må jeg bare indrømme, at den seneste uge har været svær. Jeg kan ikke gøre hverken fra eller til, og allerhelst vil jeg jo bare gerne spille for Næstved. Jeg må indrømme, at den her sag fylder 24-7 for mig, siger Tobias Arndal.

Det er ikke kun på de daglige køreture fra forældrenes hjem i Odense til træningsbanen i Næstved, at tankerne kredser om den nuværende uvished. Det rækker langt ud over det.

- Jeg har stort set ikke sovet, siden jeg fik det her at vide. Der er så mange spørgsmål, der trænger sig på, så jeg ved ikke, hvad jeg skal tænke og tro om det her. Faktisk er træningsbanen det sted, hvor jeg har det bedst, for det er et slags frirum lige nu, siger Tobias Arndal.

Hos Spillerforeningen er direktør Mads Øland langt fra tilfreds med den manglende afklaring for hans to medlemmer.

- Det er helt håbløst, at man lader de her to spillere ende i den her situation. Jeg forventer en løsning nu, siger Mads Øland.

Han mener på ingen måde, at det skal ende med at gå ud over de to spillere, at Næstved fik meldt dem ind via kluboffice halvanden dag for sent.

- Der er nogen, som ikke har fulgt reglerne på området, men det må ikke ende med at gå ud over Tobias Arndal og Jeppe Illum. Jeg forventer, at man får den her situation løst nu. Alt andet er uholdbart, siger Mads Øland.