20. november 2017
Kampen mellem de to 10?ere ser næsten jævnbyrdig ud på dette foto. Laura Beyer fra Løve-Høng (med bolden) scorede dog kun én gang, mens Frederikke Brenøe blev topscorer for Næstved/Herlufsholm med syv mål. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Kampen mellem de to 10?ere ser næsten jævnbyrdig ud på dette foto. Laura Beyer fra Løve-Høng (med bolden) scorede dog kun én gang, mens Frederikke Brenøe blev topscorer for Næstved/Herlufsholm med syv mål. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved/Herlufsholm flåede pelsen af løvinderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved/Herlufsholm flåede pelsen af løvinderne
Sport SJ - 13. november 2017 kl. 08:14
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Løve-Høng havde fået en vanskelig start på sæsonen i kvindernes 3. division med lutter klare nederlag i de seks første kampe. Men alligevel var der en vis optimisme at spore, da Malene Jepsen brød igennem på venstre back og reducerede til 2-3 otte minutter inde i udekampen mod Næstved/Herlufsholm.

Da haluret havde kørt i yderligere 52 minutter, stod gæsterne dog tilbage med sæsonens største nederlag i form af en snitter på 21 mål.

33-12 viste måltavlen, og mens hjemmeholdet dansede en fortjent sejrsdans ved midterlinjen, luskede de afpelsede »løvinder« stille og roligt fra banen.

Kort fortalt var Næstved/Herlufsholms bedst i alle elementer af spillet, og ikke mindst kontraspillet gjorde ondt på gæsterne, der blev straffet hårdt for tekniske fejl og slatne afslutninger. Og dem var der mange af.

- Det er altid svært at spille mod et hold, der har tabt stort i de andre kampe. Men vi dækkede hammer godt og koncentreret op, og det gav mange kontramål. Og så spillede vi også disciplineret angrebsspil. Så jeg er rigtig stolt af pigerne, siger Næstved/Herlufsholms træner René Dehn.

Med sejren er oprykkerne fra Næstved/Herlufsholm på syvendepladsen i rækken med seks point, mens Løve-Høng fortsat er nummer 12 og sidst med nul.

- Men Løve-Høng skal nok få point. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger René Dehn.

Helt så sikker virkede vestsjællændernes træner Christian Sørensen derimod ikke efter kampen.

- Han har vist ikke ses vores andre kampe..., lød det fra Christian Sørensen.

- Det kan godt være Næstved/Herlufsholm dækker godt op, men vi spiller altså rigtig skidt angrebsspil. Vi mangler saft og kraft, bredde, initiativ og det sammenhold, vi har levet på før. Så vi skal have hevet os op af den dal, vi er nede i, og mindet os selv om, at vi godt kan spille håndbold. Men vi er psykisk hårdt ramt, erkender træneren, der oven i de øvirge udfordringer måtte se den tilbagevendte målvogter Mie Kantsø forlade banen med en skade i albuen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk