21. juli 2019
Næstved besejrede Nykøbing 5-3 efter straffesparkskonkurrence. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Næstved besejrede Nykøbing 5-3 efter straffesparkskonkurrence. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved viste klare fremskridt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved viste klare fremskridt
Sport SJ - 07. juli 2019 kl. 14:48
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der måtte straffesparkskonkurrence til, før Næstved og Nykøbing FC fik afgjort søndagens placeringskamp ved Belt Cup.

Efter 70 minutters fodbold var stillingen 1-1, og derfor gik de to hold direkte til straffesparkskonkurrence.

Raffaelson havde bragt Næstved foran efter fem minutter, da han overlistede Sebastian Olsen i NFC-målet.

I første halvleg var der generelt mange chancer. Kampens klart største chance tilspillede Edson sig, da han sagde farvel til fire NFC-folk inden han sparkede bolden forbi mål i helt fri position.

Omvendt havde NFC også et par farlige situationer, hvor der var gennemtræk i Næstved-defensiven. NFC formåede imidlertid ikke at score, og Næstved fik gradvist bedre styr på defensiven, som var markant bedre kørende end i lørdagens kampe.

Per V. Hansen havde tydeligvis været inde at rette lidt på taktikken, så Næstved til søndagens kamp stod langt mere kompakt, og det pyntede.

- Jeg havde givet Mark Kongstedt et lynkursus i højre og venstre på portugisisk, så han kunne dirigere lidt med Edson og Luis Fernando. Jeg har også forsøgt at forklare dem, hvordan de skal dække af, og det hjalp helt klart, konstaterer Per V. Hansen.

Næstved-træneren måtte se Nykøbing få udlignet med under 10 minutter igen, da Mathias Gehrt udnyttede et straffespark.

Netop straffespark blev derfor måden at finde en vinde af kampen på. Her var Næstved-keeper Lasse Mikkelsen den helt store profil. Han nappede straffesparksforsøg fra Mathias Gehrt og Mathias Thrane. Derfor kunne Edson afgøre straffesparkskonkurrencen til Næstveds fordel på det fjerde spark. Ahmed Hassan, Stefan Vico og Raffaelson stod for de tre andre scoringer i straffesparkskonkurrencen.