21. april 2019
Næstved-jubel efter Kristoffer Munksgaards scoring til 1-1. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Næstved-jubel efter Kristoffer Munksgaards scoring til 1-1. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved slog topholdet Silkeborg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved slog topholdet Silkeborg
Sport SJ - 11. april 2019 kl. 20:38
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved er forårets hold i fodboldens 1. division.

Det kan ingen længere betvivle efter torsdagens meriterende udesejr på 3-1 over divisionens førerhold, Silkeborg.

På JYSK Parks kunstgræs og foran 2.748 tilskuere plus seerne hjemme foran tv-skærmene kom midtjyderne ellers foran efter bare 12 minutter ved Jeppe Okkels.

Men sydsjællænderne oksede på. Og især anfører Kristoffer Munksgaard var en evig kilde til uro i værternes forsvar.

Munksgaard gjorde det til 1-1 ved at snuppe bolden fra Svenn Crone og prikke bolden under keeperen efter en lille halv time.

Mere skete der ikke i 1. halvleg, selv om Rasmus Carstensen en anelse ufarligt ramte overliggeren hos Næstveds keeper, Christoffer Petersen.

Efter pausen var Næstved langt bedre med og havde bolden meget mere end i 1. halvleg. Der var chancer til begge hold, men igen var det Munksgaard, der var skarpest.

Næstved-anføreren tog sagen i egen hånd efter 71 minutter og hamrede bolden i mål med venstrebenet til 2-1.

Silkeborg måtte spille resten af kampen færdig med 10 mand, da Simon Jakobsen blev slået groggy og gik ud kort efter.

Og otte minutter før tid slukkede Christoffer Boateng alt lyset hos hjemmeholdet, da han på imponerende vis trak ind i banen fra højre og sendte bolden ind ved fjerneste stolpe med venstrebenet.

Næstved er stadig på tredjepladsen med har nu hele syv point ned til nærmeste forfølger, mens »de grønne« kun er ét point fra Silkeborg på førstepladsen.