12. december 2018
Næstved viste stor klasse, da Lyngby blev besejret efter en spændende kamp, der i sidste ende faldt ud til de grønnes fordel.
gallery icon

Se billedserie

Næstved viste stor klasse, da Lyngby blev besejret efter en spændende kamp, der i sidste ende faldt ud til de grønnes fordel.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved rejste sig i Lyngby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved rejste sig i Lyngby
Sport SJ - 16. september 2018 kl. 15:39
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Forrige søndag blev Næstved sænket af et sent Viborg-mål. I søndagens kamp mod Lyngby var det Næstveds tur til at gøre det onde ved modstanderen i kampens døende minutter.

Mads Olsen blev kampens matchvinder, da han gjorde det til 2-1 i det 89. minut. I øvrigt hans første scoring for de grønne.

Næstved og lagde godt fra land og var klart dominerende i de første 20 minutter. Så slog Lyngby kontra og var meget tæt på at komme foran efter en fejl fra Peter Therkildsen, men Nikolaj Hansen fik blokeret i sidste sekund, da Adnan Mohammad ellers var spillet fri. Den store chance virkede dog til at sætte en skræk i livet på Næstved-spillerne, mens Lyngbys ditto omvendt blev animeret af den store mulighed.

Derfor stod der primært Lyngby på resten af første halvleg, og ved en enkelt lejlighed var Lyngby tæt på at komme i front, da Kristian Lindberg ramte stolpen. Ellers var det en relativt stille første halvleg, hvor de grønne bestemt kunne være tilfredse med kampens gang.

Anden halvleg blev indledt med lidt skyttegravsfodbold, hvor ingen af holdene fik tilspillet sig et klart overtag. Det dødvande blev brudt, da Finnur Justinussen bragte Næstved foran efter en flot hovedstødsscoring på et hjørnespark.

Den føring nåede at se solid ud i 10 minutter, hvorefter kampens dommer Kasper Madsen dømte straffespark til Lyngby for hands mod Nikolaj Hansen. Det fik meget naturligt de grønblusede spillere helt op i det røde felt, men dømt var dømt, og Nicki Bille udlignede fra 11-meterpletten.

De 1.392 tilskuere sad for en stor dels vedkommende og regnede med et stormløb mod Næstveds mål i kampens slutning. I stedet slog Mads Olsen til og gjorde det til en hyggelig søndag for de mange medrejsende Næstved-fans.

I kampens overtid gjorde Tobias Christensen det til 3-1 på fremragende forarbejde fra Mads Olsen.