18. juni 2018
Mads Nordam er klar til at tørne ud for Næstved. Han har skrevet under på en kontrakt, der gælder for de to næste sæsoner. Foto: Simon Ydesen
Mads Nordam er klar til at tørne ud for Næstved. Han har skrevet under på en kontrakt, der gælder for de to næste sæsoner. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Næstved henter forsvarsspiller hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Næstved henter forsvarsspiller hjem
Sport SJ - 06. juni 2018 kl. 20:00
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Gammel kærlighed ruster aldrig. Det er i hvert fald tilfældet, når man snakker om Mads Nordams forhold til Næstved. Født og opvokset i Næstved, trådte Mads Nordam sine første fodboldstøvler i Næstved, og her blev han hurtigt spottet som en dygtig forsvarsspiller. Faktisk var han så dygtig, at selveste FC København i 2011 hentede ham til hovedstaden og gav ham en kontrakt.

I FCK nåede Mads Nordam blandt andet at vinde U19-DM sammen med folk som Andreas Cornelius og Kenneth Zohore. Siden gik turen til Lyngby, hvor han fik godt med spilletid, men da holdet rykkede i superligaen blev minutterne færre, og derfor skiftede Mads Nordam til Fremad Amager, selvom Næstved meget gerne ville have haft fingre i den lokale forsvarsspiller.

Nu er han imidlertid fortid i Fremad Amager, og det har banet vejen for et comeback i den grønne trøje.

- Det var en let beslutning for mig at sige ja til Næstved. Jeg skulle lige være sikker på, at hele pakken var rigtig for mig, og det var den, så jeg er meget glad for at kunne vende hjem til Næstved, siger Mads Nordam, der er udset til at spille i midterforsvaret, hvor han givet vil blive makker med Jesper Christiansen.

Når der er tale om en ny spiller i en hvilken som helst klub, er det ofte sådan, at klubben har fulgt spilleren mere, end spilleren har fulgt sin nye arbejdsgiver, men da Mads Nordam er lokal, har han fulgt Næstved Boldklubs gøren og laden nogenlunde ligeså tæt, som klubbens sportslige ledelse har fulgt ham gennem de seneste år. Med andre ord er han godt orienteret.

- Jeg har fulgt Næstved tæt. Jeg har altid tjekket deres resultater hver weekend, så det er en dejlig følelse, at jeg nu selv skal spille i klubben. Jeg ser virkelig frem til at komme tilbage og kæmpe i den grønne trøje, siger Mads Nordam, der har en farfar, der er stor Næstved-fan og fast gæst på stadion til holdets kampe.

Mads Nordam har fået en kontrakt, der løber de to kommende sæsoner.