19. maj 2019
P.J.Thompson og Team FOG Næstved endte med at vinde komfortabelt over Stevnsgade trods en ujævn indsats.
P.J.Thompson og Team FOG Næstved endte med at vinde komfortabelt over Stevnsgade trods en ujævn indsats.
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Når 19 point er en smal sejrsmargin

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Når 19 point er en smal sejrsmargin
Sport SJ - 12. december 2018 kl. 21:18
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Team FOG Næstved virkede lettere ugidelig, da man trods den skuffende indsats vandt over ligaens bundprop Stevnsgade med 84-65.

Det var første kamp efter fyringen af Greg Logins og Chris Gabriel, der på den baggrund var meget smalt besat på bænken, hvor det primært var unge lokale spillere, der udgjorde reservestyrken.

Med den sikre sejr blev Team FOG Næstveds øjeblikkelige mandskabsmangel aldrig udfordret. De to nye spillere Jordan Session og Anton Shoutvin var begge med på bænken uden at være omklædt.

Jordan Sessions spilletilladelse var tikket ind onsdag eftermiddag, men da han forstuvede sin ankel ved den afsluttende træning, var han under alle omstændigheder ukampdygtig. Afskeden med to fysisk stærke spillere og fraværet af deres afløsere gjorde, at Team FOG Næstved manglede

Med David Onuorah som en undtagelse var den forhåndenværende Team FOG Næstved-trup kendetegnet ved en udtalt mangel på højde og drøjde. Derfor fik man aldrig sat sig igennem under kurven, som man gjorde i sæsonens første møde, hvor man samtidig var meget skarperede på afslutninger bag trepointslinjen. Et godt eksempel på Team FOG Næstveds kollektive søvngængertilstand var stjernespilleren Jordan Mathews, der samlede flere personlige fejl, end han scorede point i kampen. Det blev til fire fejl og blot tre point fra den normale pointmaskine.

Kaptajn Philip Hertz var en anden profil, der bestemt heller ikke havde sin bedste kamp. Det blev ikke til point, men til Hertzs forsvar skal det siges, at det var i perioderne med ham på banen, at Team FOG Næstved-spillet fungerede bedst.

For Team FOG Næstveds skyld kan man håbe, at onsdagens indsats blot var en offday, for hvis det her er mere end et øjebliksbillede fra onsdag aften, så er Team FOG Næstved i problemer. Spillet var usammenhængende, og havde det ikke været for godt lederskab fra P.J. Thompson og Kentwan Smith kunne det være gået helt galt mod en på ingen måde kvalificeret modstander.

- Det kørte ikke for os, men nogle gange kan man godt vinde uden at spille pænt, og det var en af den slags dage, siger P.J.Thompson.

Han satser på, at man står skarpere, når Randers venter i næste uge.

- Vi skal nok være bedre, men jeg tror også, at vi kan blive bedre med de nye. Jeg har faktisk spillet mod Jordan Session i college, og han er en dygtig spiller med en stor energi. Han kan helt sikkert hjælpe os i spillet under kurven, siger P.J. Thompson.