19. november 2017
Kristoffer Munksggaard har forlænget sin aftale med Næstved, så han den rækker ind i det næste årti. Foto: Jørgen C. Jørgensen
Kristoffer Munksggaard har forlænget sin aftale med Næstved, så han den rækker ind i det næste årti. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: NB forlænger med endnu en profil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

NB forlænger med endnu en profil
Sport SJ - 17. oktober 2017 kl. 03:40
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved Boldklub er godt i gang med at fremtidssikre en slagkraftig stamme af profiler. Senest har man forlænget med en holdets største offensive profil.

Først forlængede Næstved med den defensive styrmand Jesper Christiansen, og nu er turen så kommet til en anden stor profil. Nærmere bestemt anfører Kristoffer Munksgaard, der nu er på kontrakt hos de grønne frem til sommeren 2020.

Kontraktforlængelsen kan virke en kende overraskende, fordi Munksgaard i sommerens transfervindue var en meget ombejlet mand, der virkede synligt interesseret i at komme videre til en klub på et højere niveau end 2. division.

Nu er der imidlertid kommet ro på, og Næstveds anfører har takket ja til en kontraktforlængelse.

- Jeg kan godt forstå, hvis det kommer lidt bag på de fleste, men jeg har gjort mig nogle overvejelser omkring min fremtid. Jeg er lige blevet far, og det skaber nogle nye perspektiver, og jeg vil gerne have ro omkring min fodboldfremtid. Det har Næstved skabt ved at give mig et godt kontrakttilbud, siger Kristoffer Munksgaard, der er glad for den gode dialog, han løbende har haft med Næstved.

- Jeg har altid været glad for klubben, og selvom der var interesse fra andre klubber her i sommervinduet, så føler jeg, vi havde en meget respektfuld dialog omkring mulighederne, så med det nye tilbud var det let at takke ja, siger Kristoffer Munksgaard.

Næstveds sportschef Jesper Frisenholm fortæller til Sjællandske, at forlængelsen med Kristoffer Munksgaard er seneste skridt i en ny strategi om dels at belønne de af egne spillere, som vil klubben og ikke mindst præstere for klubben og så prøve at hente billigere spillere til.

- Vi har givet Munksgaard en lønforhøjelse, fordi han har vist sig loyal overfor os. Han har gjort det godt, og vi vil gerne have ham til at være en af hjørnestenene i det fundament, vi er ved at bygge til de kommende sæsoner, så det er stort for os, at han nu har forlænget helt frem til sommeren 2020, siger Jesper Frisenholm.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk