21. november 2018
BK Yduns stregspiller Christian Laugesen nød godt af masser af indspil og scorede seks mål, og havde det ikke været for stærkt målmandsspil af Andreas Isager, kunne det snildt været gået galt for Næstved/Herlufsholm mod de finurlige københavnere. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

BK Yduns stregspiller Christian Laugesen nød godt af masser af indspil og scorede seks mål, og havde det ikke været for stærkt målmandsspil af Andreas Isager, kunne det snildt været gået galt for Næstved/Herlufsholm mod de finurlige københavnere. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Moderat modvind mod modbydelig modstander

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Moderat modvind mod modbydelig modstander
Sport SJ - 04. november 2018 kl. 22:02
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For en uge siden vandt Næstved/Herlufsholm sæsonens første udesejr i 2. division, og søndag eftermiddag blev det så til den første sejr på eget parket.

Men det kneb gevaldigt at få lukket bundkampen mod gæsterne fra BK Ydun, og først i de sidste fem minutter lykkedes det værterne at kæmpe sig gennem den moderate modvind og notere en sejr på 28-24.

Undervejs havde Næstved/Herlufsholm flere gange været foran med både tre, fire og fem mål, men hver gang fik gæsterne lusket sig tilbage i opgøret ved hjælp af finurilge kombinationer, frække indspil til stregen og ikke mindst ni bomber fra venstrebacken Jonas Reventlow Petersen.

Det var også ham, der udlignede til 24-24, men inden hjemmepublikummet nåede at blive rigtigt bange for udfaldet, tordnede topscorer Jasper Jacobsen to løbeskud i mål i den anden ende, inden Oliver Romme fjernede den sidste spænding med en kontrascoring.

- Det var en møg-modbydelig modstander, for de har så mange kombinationer og tomandsaftaler, siger Næstved/Herlufsholms træner Tomas Laursen.

- Vi var foran med fem mål, og så åd de sig ind på os. Vi gik i stå, spillerne blev frustrerede og vi forsøgte os med halve afslutninger. Men vi fightede godt og havde flest ressourcer til sidst.