18. november 2017
Carolina Marin fik en mindre skade i tirsdagens single mod Solrød Strand, så spanieren spillede mixeddouble mod Højbjerg - og blev matchvinder for Team Skælskør, da hun og Scott Evans vandt den afgørende fjerde sejr. Foto: Thomas Olsen
Carolina Marin fik en mindre skade i tirsdagens single mod Solrød Strand, så spanieren spillede mixeddouble mod Højbjerg - og blev matchvinder for Team Skælskør, da hun og Scott Evans vandt den afgørende fjerde sejr. Foto: Thomas Olsen
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Marin og Evans blev matchvindere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Marin og Evans blev matchvindere
Sport SJ - 09. november 2017 kl. 22:04
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med 3-1 på lystavlen, havde Team Skælskør to chancer for at afgøre Badmintonliga-kampen mod Højbjerg og sikre sig alle tre point, men både Kalle Koljonen i 1. herresingle, og mixeddoublen med Carolina Marin og Scott Evans kom skidt fra start.

Koljonen vred om få foden i kampen mod Solrød Strand i tirsdags, og det gentog sig midt i første sæt mod Kasper Dinesen, der vandt 21-19.

På nabobanen tabte Marin og Evans ligeledes første sæt med 18-21 mod Oliver Leydon-Davis og Gabrille Bøje, men i andet sæt fik Skælskør-parret bedre styr på spillet og vandt 21-15.

Jævnbyrdigheden fortsatte frem til 18-18 i tredje sæt, men i slutfasen steppede Carolina Marin op med et tæt rul på nettet, en fræk svipserv og en total udspilning af Oliver Leydon-Davis på kampens første matchbold.

- De spiller en god kamp og laver ikke ret mange fejl. Og vi har jo ikke spillet sammen før, siger irske Scott Evans, der mente, at det var rutinen, der blev afgørende.

- Vi har mere erfaring og tør spille i den slags situationer. Marin har vundet både VM og OL, så hun er ikke bange, når det bliver tæt, siger han.

Med 4-1 sejren i hus spillede Kalle Koljonen én duel mere og sagde så tak for kampen og humpede ud til behandling for sin skadede ankel. Og der kunne han så sidde og glæde sig over tre point og en midlertidig tredjeplads i Badmintonligaen.

Samtidig kunne Kim Astrup glæde sig over en sejr mod sin faste turneringsmakker Anders Skaarup. Astrup og Søren Gravholt vandt nemlig i to sæt over Skaarup og Mathias Bay-Smidt.

I damedouble vandt Line Kjærsfeldt og Selena Piek klart i to sæt over Marie Louise Steffensen/Alexandra Bøje, og i damesinglen hev vestsjællændernes næstbedste spanier Clara Azurmendi akkurat en sejr hjem med 21-18 i tredje sæt mod Iben Bergstein.

Tidligt i holdkampen var Højbjerg foran 1-0, da Ramon Garrido som ventet vandt stort over Skælskørs reserve Lukas Kristiansen.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk