25. april 2019
Næstved og HB Køge delte i porten.
Næstved og HB Køge delte i porten.
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalopgør endte uden vinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalopgør endte uden vinder
Sport SJ - 08. april 2019 kl. 20:20
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Både Næstved og HB Køge havde alt at spille for, da de to sjælladnske klubber tørnede sammen på ProfaGroupPark i Næstved. Om det var kampens vigtighed, der spillede ind skal være usagt, men det blev en underlig uforløst 0-0-forestilling, som de to hold leverede foran 1.619 tilskuere.

Kampen bød på enkelte chancer, men langt hen ad vejen var det en kamp, hvor de to hold satte hinandens offensive tiltag skak gang på gang.

HB Køge havde bolden mest, men forvaltede den uden tempo og omtanke, mens Næstveds forsøg på at straffe svanerne forblev uden succes.

Begge hold spillede sig frem til enkelte chancer. Kampens største HB Køge-chance tilfaldt Martin Jensen, der headede mod mål, men Christoffer Petersen klarede sikkert.

Kort før tid var Lasse Rise ved at tiltvinge sig matchvinderrollen, da han vristede sig fri af en tøvende Marian Huja og afsluttede resolut. Hans forsøg tog dog indersiden af stolpen og blev efterfølgende afværget.

Med pointdelingen konsoliderede Næstved sin tredjeplads, mens HB Køge omvendt fik et point længere ned til nedrykningsstregen.