21. august 2019
Kalle Madsen servede stærkt i slutningen af første sæt, som VK Vestsjælland vandt 25-23, men desværre var den gode start ikke nok i den første kvartfinale mod Hvidovre. Foto: Christina Hesselholt/VK Vestsjælland
Kalle Madsen servede stærkt i slutningen af første sæt, som VK Vestsjælland vandt 25-23, men desværre var den gode start ikke nok i den første kvartfinale mod Hvidovre. Foto: Christina Hesselholt/VK Vestsjælland
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kravet er en hjemmesejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kravet er en hjemmesejr
Sport Sjællandske - 14. marts 2019 kl. 22:17
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For en uge siden tabte VK Vestsjælland 3-0 i Hvidovre i næstsidste runde af grundspillet i Volleyligaen, men gæsterne viste sig fra en noget bedre side, da de torsdag aften var tilbage i Frihedens Idrætscenter i den første kvartfinale mellem de to hold.

I hvert fald til at begynde med.

VK Vestsjælland snuppede første sæt med 25-23 på en skarp afslutning, og andet sæt var også tæt.

Hvidovre vandt det 25-23 og snuppede også de to næste med 25-15 og 25-19, og dermed er der pres på VK Vestsjælland i returkampen på søndag klokken 14.00 i Korsørhallen.

Her er kravet ganske enkelt en sejr, hvis vestsjællænderne stadig vil være med i kampen om medaljer.

- Vi går efter at vinde og fremtvinge en tredje kamp. Og så skal vi herind igen, siger VK Vestsjællands træner Michael Birk, der også har opskriften klar.

- Det afgørende i dag er, at vi ikke holder niveauet i vores modtagninger. Så får vores kantspillere det for svært, og det giver Hvidovre succes med deres stabile blokadespil, siger Michael Birk.

- Det er et hold, som vi sagtens kan spille med. De har nogle dygtige blokade-spillere, hvis de får tid. Så vi skal minimere deres tid ved at spille hurtigt. Det gør vi ved at højne niveauet af vores servemodtagninger, og selv pressse dem i serverne.

Oskar Madsen blev topscorer for VK Vestsjælland med 21 point, foran australske Fraser Smith med 15, og så kom rutinerede Anders Udemark ind og spillede en flot kamp som libero.