26. september 2018
Glodie Kabango, Andreas Granskov og de øvrige Køge Nord-spillere leverede en helstøbt indsats mod Herlufsholm, der ikke havde en chance mod topholdet. Foto: Jeppe Lodberg
Glodie Kabango, Andreas Granskov og de øvrige Køge Nord-spillere leverede en helstøbt indsats mod Herlufsholm, der ikke havde en chance mod topholdet. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Køge Nord kørte Herlufsholm over

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Køge Nord kørte Herlufsholm over
Sport SJ - 14. september 2018 kl. 22:06
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er sjældent man ser et sjællandsseriehold, der mere eller mindre kan køre et højt pres i en hel halvleg, men det var ikke desto mindre, hvad Køge Nord FC foretog sig i første halvleg mod et chanceløst Herlufsholm-mandskab, der var en sjælden gæst på topholdets banehalvdel.

Efter et par store chancer, der blev misbrugt på det skammeligste af Køge Nord-offensiven, lykkedes det gæsterne at komme foran omkring den halve time, da Lasse Skovsager udnyttede mangelfuldt forsvarsspil og mindre godt målmandsspil fra Rasmus Thorslund.

Scoringen gjorde ikke det store ved kampbilledet, der fortsat var meget ensidigt. Det var og blev ved med at være spil til et mål for Køge Nord-spillerne, der totalt overmatchede HG-spillerne med et tempo, der dræbte en hver form for spænding om resultatet.

Sadik Krdzic satte få minutter efter føringsmålet en tyk streg under suveræniteten, da han bragt Køge Nord på 2-0 efter endnu et flot opspil. Krdzic var hurtigere end Herlufsholm-keeper Rasmus Thorslund, der blev fanget på mellemhånd.

Efter pausen rykkede Køge Nord lidt på preslinjen, der ikke var helt så aggressiv, men det ændrede ikke på, at Herlufsholm havde meget svært ved at sætte flere afleveringer sammen. Det havde gæsterne til gengæld ikke. Det ene angreb efter det andet rullede ned mod Herlufsholm-målet, og det var primært grundet manglende skarphed, at det "kun" endte med en 4-0-sejr til Køge Nord FC.

Andreas Granskov gjorde det til 3-0, og Bastian Abildå nettede til 4-0.

- I min verden er der ikke tvivl om, at Køge Nord er favorit til at rykke op, siger Herlufsholms træner Lars Jakobsen.