17. oktober 2018
Simon Ydesen er på VM-tur i Moskva, hvor han skal overvære åbningskampen. Der er dog også tid til at indånde VM-stemningen i den russiske hovedstad.
Simon Ydesen er på VM-tur i Moskva, hvor han skal overvære åbningskampen. Der er dog også tid til at indånde VM-stemningen i den russiske hovedstad.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hold da op jeg er et curlingbarn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hold da op jeg er et curlingbarn
Sport SJ - 13. juni 2018 kl. 11:38
Af Simon Ydesen i Moskva
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tænk lige over, hvad du eventuelt brokkede dig over i løbet af tirsdagen...

Da jeg vågnede tirsdag morgen på et hotelværelse i Moskva var jeg først og fremmest irriteret og sulten. Irriteret over, at maden ikke smagte som hjemme i Danmark og derfor også sulten, fordi jeg ikke havde indtaget ret meget aftensmad mandag aften.

Nuvel jeg bevægede mit madhungrende korpus ned til hotellets buffet og blev igen skuffet over, at udvalget ikke just levede op til dansk standard.

Der stod der så en halvfed dansker (de fleste her i Rusland forveksler mig forståeligt med en japaner) og var morgengnaven over, der ikke lige var fem slags æg at vælge mellem.

Det var som om, jeg stod alene på en øde ø af surhed, mens alle andre i den mægtige sal var noget mere positivt stemt over udvalget. Jeg fik fundet lidt brød og noget pålæg, som gled ned, og mens jeg sad og indtog min morgenmad, kiggede jeg rundt i lokalet og så et hav af glade mennesker gå forbi mig.

Dernæst satte der sig en fyr fra Nigeria ved siden af mig, og overfor mig sad en kvinde fra Guatemala. Vi begyndte at snakke om dagens ventende fodboldturnering. Lige pludselig udbrød kvinden fra Guatemala, at det er en fantastisk morgenmad, de serverer her på hotellet. Manden fra Nigeria, der i øvrigt ligner den tidligere verdensstjerne Jay Jay Okocha på en prik, istemmer og roser maden i høje vendinger, og han peger over mod de to drenge, han har med: Look how much they are enjoying this. It is a party.

Jeg skulle ellers lige til at opponerer mod maden, fordi jeg er usikker på, om den skinke jeg lige har indtaget er fisket direkte op af et af de lokale atomkraftværker. Den så nemlig ikke helt rask ud.

Heldigvis holder jeg min kæft. I stedet kan jeg begynde at tænke mig lidt om. Jeg gad godt vide, hvor ofte børn fra Nigeria får serveret brunch? Det gør de nok ikke. Derfor må det her jo uundgåeligt være et kulinarisk himmerige for dem.

Og nu skal det ikke lyde som om, jeg ikke ved, at mennesker i andre lande kan have nogle helt andre og slet ikke ligeså gunstige forhold, som dem vi har i Danmark, men det er nu sundt at få det krystalliseret ud i et konkret eksempel, som det jeg oplevede: Vi har det som blommen i et æg i vores lige andedam.

Aha-oplevelsen blev i øvrigt fulgt op senere på dagen, da jeg snakkede med den danske repræsentant ved den internationale børneturnering, som jeg overværede tirsdag. Hun fortalte, at hun havde lært nogle af sine medspillere at binde snørebånd. De havde aldrig prøvet det før, da de ikke ejede et par sko med snørebånd og var vant til at spille fodbold i bare fødder.

Misforstå mig ikke. Jeg ridder på ingen måde den moralske hest med stolthed, for det kan jeg ikke tillade mig, men jeg vil gerne slå et slag for, at næste gang, du brokker dig, så tænk lige over, at et eller andet sted i verden, så sidder der med garanti mennesker, som har det værre end du har det.

Jeg burde skamme mig over den curlingbarnsagtige attitude, som jeg lagde for dagen, og nu vil jeg gå ned og spise noget russisk aftensmad - hvad det så end måtte være.