20. april 2019
Anders Porsborg (t.v.) forsøger sig med et indspil til stregspiller, Anders Dalgaard, der endte med tre gange to minutter og dermed diskvalifikation. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Anders Porsborg (t.v.) forsøger sig med et indspil til stregspiller, Anders Dalgaard, der endte med tre gange to minutter og dermed diskvalifikation. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hillerød havde viljen til sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hillerød havde viljen til sejr
Sport SJ - 24. marts 2019 kl. 22:02
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der var motivationen til forskel, da Dalbys og Hillerøds håndboldmænd i 2. division tørnede sammen i Dalby-hallen. Og hvor der er motivation, er der også vilje.

Den viste nordsjællænderne en my mere af end værterne, da Hillerød kæmper hårdt for at redde livet i rækken.

- Vi vidste jo godt, at vi skulle vinde, hvis vi skulle have nogen som helst chance for at blive, siger Hillerød-træner, Jacob Madsen, der stadig er i fare for at rykke direkte ud af 2. division.

Dalby har sikret sin forbliven og satsede i stedet på at forstærke andetholdet, der kæmper for at undgå nedrykning fra kvalifikationsrækken.

Det gjorde, at Hillerød var foran det meste af kampen, men 10 minutter før tid var det stadig tæt, da Dalby blot var bagud med én, 21-22.

Men da Hillerøds Mads Bro Sørensen sendte to i kassen, og holdkammeraten i målet, Jakob Skaksen, storparerede tre helt frie chancer fra henholdsvis Mikkel Pedersen og Mads Qvist, lå gæsternes sejr lige til højrearmen.

Det endte med Hillerød-sejr på 26-24.

- Jo, der var måske viljen til forskel, men det var også tydeligt, at vi manglede et par stykker. Vi havde valgt at lade Markus Lindstrøm, Mike Bach og Jannik Løkke forstærke andetholdet, som vi gerne vil bevare i kvalifikationsrækken, men havde vi selv haft noget at spille for, havde de været med, siger Dalby-træner, Lars Damgaard.