19. december 2018
Michael Hemmingsen er tilfreds med udsigten til en pokalkvartfinale mod AaB.
Michael Hemmingsen er tilfreds med udsigten til en pokalkvartfinale mod AaB.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hemmingsen tilfreds med pokallodtrækning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hemmingsen tilfreds med pokallodtrækning
Sport SJ - 22. november 2018 kl. 21:41
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det bliver AaB, der gæster ProfaGroupPark, når Næstved i begyndelsen af marts skal spille pokalkvartfinale. Umiddelbart er cheftræner Michael Hemmingsen tilfreds med den lodtrækning.

- Jeg anser AaB for at være en modstander på nogenlunde samme niveau som AGF. Det må så betyde, at vi da i hvert fald har en chance for at gå videre, men der er ingen tvivl om, at vi skal stramme os an for at have en chance for at besejre AaB, som jeg synes har et teknisk rigtig godt hold, siger Michael Hemmingsen.

- Jeg er meget godt tilfreds med lodtrækningen. Vi ville da gerne have trukket Kolding ud fra et sportsligt perspektiv, men jeg vil så også sige, at det var fint nok, at vi ikke trak FC Midtjylland i den anden ende af skalaen. Nu får vi AaB, og det er vel nogenlunde midt imellem, siger Michael Hemmingsen, der igen understreger, at det var blevet en svær opgave, liget meget hvilket superligahold der kom op af bowlen.

Når Næstved har spillet årets sidste turneringskamp mod Fredericia på søndag er der et par træningspas i næste uge, og så står den ellers på ferie frem til 7. januar, hvor man for alvor skal have gang i stængerne igen frem mod et spændende forår, der ikke mindst rummer pokalkvartfinalen.

- Det er et stort plus, at vi har den her pokalkamp mod AaB at se frem til. 1. division er klar førsteprioritet for os, men pokalturneringen har jo bestemt vist sig at være en god måde at skabe noget succes og omtale af klubben på, så vi glæder os meget, og jeg er sikker på, at udsigten til en pokalkvartfinale også er med til at gøre vintertræningen lidt mere spiselig, siger Michael Hemmingsen.

Personligt havde OB-legenden gerne set et møde med de fynske striber, når nu brormand og Marienlyst ikke gik videre.

- Det havde da været sjovt for mig personligt, når jeg nu også stadig bor i byen og er kommet så mange år i OB, men vi må bare vente og se, om vi kan løbe ind i dem i en semifinale, lyder det med et grin fra Michael Hemmingsen.

Pokalkvartfinalerne skal efter planen afvikles i dagene 5.-6. marts.