18. oktober 2018
Speedwaykørere i en lidt anden mundering, end de er vant til. Her står den på windsurfing for fra venstre assistenttræner Henrik Møller, Niels-Kristian Iversen, Mikkel Bech Jensen, cheftræner Hans Nielsen, Peter Kildemand, Michael Jepsen Jensen, Anders Thomsen og Kenneth Bjerre. Privatfoto
gallery icon

Se billedserie

Speedwaykørere i en lidt anden mundering, end de er vant til. Her står den på windsurfing for fra venstre assistenttræner Henrik Møller, Niels-Kristian Iversen, Mikkel Bech Jensen, cheftræner Hans Nielsen, Peter Kildemand, Michael Jepsen Jensen, Anders Thomsen og Kenneth Bjerre. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra slagger til bjerg, sand og vand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra slagger til bjerg, sand og vand
Sport SJ - 12. januar 2018 kl. 23:23
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den beskidte slagger og de larmende maskiner er for en uges tid skiftet ud med hav, sand, pool og greens.

De bedste, danske speedwaykørere må derfor siges at være i deres urette element, da de i den forløbne uge har været samlet i paradis, nærmere bestemt den canariske ferieø Fuerteventura, der også kaldes »Europas Hawaii«, ud for den marrokanske kyst.

Landstræner Hans Nielsen og hans assistent Henrik Møller har samlet seks af de syv ryttere, der er udtaget til den nye elitetrup. Kun Mikkel Michelsen mangler.

Blandt de øvrige er Glumsø-drengen, Mikkel Bech Jensen, der nyder at være sammen med ligesindede som opladning til en travl sæson.

- Jeg kan se mange gode ting ved den her tur. Vi kommer tættere på hinanden, og Hans får også mulighed for at lære os bedre at kende. Vi har brug for at være én enhed, når vi skal ud at køre for hinanden, lidt ligesom et klubhold, siger Mikkel B. Jensen.

Træningslejren er naturligvis ikke bare fjol, sol og spas. Den står på morgenløb hver morgen klokken halv otte og alle dage har der været fysiske aktiviteter, hvor de også dyster mod hinanden.

- Jeg har vundet mange af disciplinerne. Men jeg har også altid dyrket mange former for sport. Og jeg bliver mega »commited«, når vi konkurrerer. Jeg vil bare vinde lige meget hvad, siger Mikkel B. Jensen med et smil.

Sammen med holdkammeraterne har han også været ude og windsurfe, dykke og køre mountainbike på turen, der slutter søndag.