26. juni 2019
Sandra Jensen, Nanna Vigild, Louise Vennekilde og Katrine Bruhn var flyvende ved DM for hold og sikrede AK Atlas og den jordnære træner Frank Petersen endnu en DM-pokal. Privatfoto
Sandra Jensen, Nanna Vigild, Louise Vennekilde og Katrine Bruhn var flyvende ved DM for hold og sikrede AK Atlas og den jordnære træner Frank Petersen endnu en DM-pokal. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forsvarende mestre var flyvende

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forsvarende mestre var flyvende
Sport SJ - 19. maj 2019 kl. 21:10
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Inden lørdagens danske mesterskaber for hold i Aalborg var AK Atlas-træner Frank Petersen en smule betænkelig i forhold til Slagelse-klubbens mulighed for at sikre sig en endnu en titel hos kvinderne.

Siden EM har OL-kandidaten Louise Vennekilde bøvlet med en skade i albuen, og desuden var Sandra Jensen svækket efter sygdom.

Alligevel havde vestsjællænderne ikke de store problemer med at sikre sig guldmedaljerne foran IK 99 og Aarhus AK.

Sandra Jensens 70 kilo i træk og 90 i stød, og Nanna Vigilds 78 kilo i træk og 97 i stød gav AK Atlas et godt udgangspunkt til anden del af konkurrencen, og her fortsatte OL-håbet Katrine Bruhn i samme spor.

Katrine Bruhn klarede 77 kilo i træk og 98 kilo i stød, og dermed opfyldte hun Team Danmarks nationale stabilitetskrav på 175 kilo, og kom dermed et skridt nærmere en eventuel OL-billet.

Præstationerne fra holdets tre letvægtere fjernede en hel del af presset fra småskadede Louise Vennekildes skuldre, og efter 89 kilo i træk, kunne hun nøjes med 105 kilo i stød for at sikre DM-guldet.

- Louises bedste stød er 121 kilo, så havde det været nødvendigt, kunne vi nok have presset citronen mere. Men vi er simpelhen nød til at være fornuftige, da vi ikke vil gøre skaden være, siger Frank Petersen.