22. oktober 2018
Slagelse-spillerne kunne juble over fine scoringer tre gange i 3-1-sejren over Avarta. Foto: Simon Ydesen
gallery icon

Se billedserie

Slagelse-spillerne kunne juble over fine scoringer tre gange i 3-1-sejren over Avarta. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flotte takter i meriterende sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flotte takter i meriterende sejr
Sport SJ - 10. februar 2018 kl. 16:11
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Slagelse b&i nedlagde uden større problemer 2. divisionsholdet Avarta. 3-1 lød sejren på efter 90 minutters ensidig fodbold.

Avarta havde bolden klart mest, men Slagelse brugte den mest fornuftigt. Mens Avarta kun ganske få gange blev farlig foran Slagelse-målet, så var der anderledes skarphed over SBI-offensiven, når man nærmede sig Avartas mål.

Den vestsjællandske kontramaskine kørte for fuld damp, og som et godt gammeldags damplokomotiv var den ikke til at stoppe, når først den var kommet i fart.

Frederik Christensen gjorde det til 1-0 efter 31 minutters spil. Fem minutter senere fordoblede Patrick Andersen føringen, inden Frederik Christensen gjorde det til 3-0 i det 38. minut.

Fælles for alle tre mål var, at de var opstået efter direkte SBI-spil, der blev krydret med knivskarpe afslutninger.

I den modsatte ende var der ikke meget arbejde at varme sig på til SBI-keeper Sebastian Sørensen, der bag et velfungerende forsvar blot skulle op med en enkelt decideret redning inden pausen.

I anden halvleg fortsatte tendensen fra første halvleg. Slagelse stod solidt defensivt, og Avarta havde svært ved at spille sig frem til chancer. Dog kom der lidt flere indlæg fra de københavnske gæster, og det gav lidt mere farve i kinderne til Slagelses defensive folk.

Avarta skabte dog fortsat ikke de store chancer, og der skulle således et straffespark til, før man kunne skabe en reducering. Den stod rutinerede Christian Offenberg for.

Slagelse havde et par store tilbud, og Avarta var tæt på yderligere reducering, da en Slagelse-spiller headede på egen overligger, men det blev ikke til flere scoringer, og så kunne Slagelse notere sig en flot sejr over et Avarta-hold, der ganske vist ikke stillede i stærkeste opstilling, men stadig kom til Slagelse med en stribe spillere, der må forventes at spille meget i foråret. Heriblandt den tidligere FC Vestsjælland-spiller Thiago, der er på kontrakt i Avarta.

I mandagens opgave kan man læse mere om både Slagelse og Thiago