12. december 2018
Kristoffer Munksgaard har gjort det til 1-0 for Næstved og omfavnes af holdkammeraterne. Foto: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Kristoffer Munksgaard har gjort det til 1-0 for Næstved og omfavnes af holdkammeraterne. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flotte mål i Næstved-sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flotte mål i Næstved-sejr
Opdateret 23. september 2018 kl. 18:41
Sport SJ - 23. september 2018 kl. 15:36
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den sidste halve time blev nervebetændt og tænderklaprende, men Næstved holdt hele vejen hjem og vandt 2-1 over Fremad Amager i søndagens 1. divisionskamp.

På ProfaGroupPark så 1.221 tilskuere sydsjællænderne komme foran efter 17 minutter af den tilbagevendte anfører, Kristoffer Munksgaard, efter at have spillet en hurtig kombination med Finnur Justinussen.

Den færøske landsholdsspiller havde senere i opgøret to enorme chancer for at øge, men da han ikke kunne score på de største chancer, måtte han score på den mindste. Små 10 minutter efter pausen tog Justinussen nemlig et skud udefra og placerede flot bolden op i det ene målhjørne uden chance for amagerkanernes målmand.

Hjemmeholdet sad godt på opgøret i den første time og spillede fin fodbold, men så fik gæsterne reduceret ved Pierre Larsen.

Det gav Fremad Amager noget tro på tingene, mens Næstved fik en smule gummiben og bakkede en anelse for meget. Heldigvis for sydsjællænderne havde målmand, Jacob Pryts, endnu en god dag og tog det meste af det, der kom.

Næstved havde muligheder på omstillinger, men en forholdsvis uselvisk Justinussen burde måske have skudt noget mere selv i stedet for blandt andet at have spillet den indskiftede Christoffer Boateng til skudmulighed. Og Tobias Christensen burde også have lukket opgøret.

Næstved endte dog med de tre point, som bringer dem op på 17 point efter 10 kampe.