21. maj 2018
Finnur Justinussen blev matchvinder med et super mål for Næstved. Foto: Simon Ydesen
Finnur Justinussen blev matchvinder med et super mål for Næstved. Foto: Simon Ydesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Finnurs fantastiske finish

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Finnurs fantastiske finish
Sport SJ - 21. april 2018 kl. 15:56
Af Simon Ydesen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næstved vandt 2-1 i Middelfart efter en helt igennem vanvittig afslutning. I det 91. minut slog Finnur Justinussen til med et fantommål. Han klaskede bolden ind fra kanten af feltet med et dommedagshug, der kandiderer til årets mål i 2. division.

Forud var gået en kamp, hvor Næstved var kommet bagud, da Niclas Vemmelund bragte hjemmeholdet foran i første halvleg. Næstved var dårligt kørende inden pausen, og det resulterede blandt andet i en dobbelt udskiftning, hvor Mathias Andersen og Souheib Dhaflaoui blev flået ud efter 35 minutter.

I anden halvleg kom Næstved ud som forvandlet. Der blev lagt et helt andet tryk på Middelfart, og chancerne kom på stribe. Tarik Mourhrib headede på stolpen. Andreas Baes var tæt på, men man skulle hen til det 66. minut, før Finnur Justinussen fik udlignet til 1-1, og så er vi tilbage ved slutningen, der altså blev en lykkelig en af slagsen for Næstved.