24. november 2017
- Banen var svær, for der var kommet rigtig meget vand, men arrangørerne havde gjort et stort stykke arbejde, så den var fin at køre på, siger Nikolaj Larsen. Og det tror pokker at han synes, for Næstved-køreren genvandt det danske mesterskab ved søndagens finale på Mors, mens Stefan Kjer Olsen blev nummer to og Simon Wulff nummer tre. Foto: Danmarks Motor Union
gallery icon

Se billedserie

- Banen var svær, for der var kommet rigtig meget vand, men arrangørerne havde gjort et stort stykke arbejde, så den var fin at køre på, siger Nikolaj Larsen. Og det tror pokker at han synes, for Næstved-køreren genvandt det danske mesterskab ved søndagens finale på Mors, mens Stefan Kjer Olsen blev nummer to og Simon Wulff nummer tre. Foto: Danmarks Motor Union
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dobbelt DM-guld til Næstved

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dobbelt DM-guld til Næstved
Sport SJ - 10. september 2017 kl. 21:25
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Søndag 10. september blev en helt særlig dag for Næstved Motorklub, for her snuppede NMK nemlig ikke kun én, men to DM-titler i motocross ved finalen på Mors. Og den slags er ikke ligefrem hverdagskost i det sydsjællandske.

- Jeg er ikke sikker på, at det er sket før. Så er det i hvert fald længe siden, siger klubbens glade motorcykel-formand Peter Mastrup.

I MX2-klassen kunne Mathias Gryning mere eller mindre cruise guldet hjem, og en sjetteplads i det første af søndagens to heat var nok for Næstved-køreren til at sikre sig mesterskabet foran Jakob Kjer Nielsen og Mads Sjøholm.

Til gengæld var der spænding til det sidste i den store MX1-klasse, hvor Nikolaj Larsen fra Næstved var forsvarende mester.

Inden den afsluttende DM-afdeling, var sydsjællænderen dog kun nummer to i den samlede stilling efter Stefan Kjer Olsen, så Næstved-køreren skulle holde rivalen bag sig for at genvinde titlen.

Det lykkedes i første heat, hvor Nikolaj Larsen blev nummer to og Stefan Kjer Olsen nummer tre, og dermed var spændingen intakt i det afgørene andet heat.

Afgørende øjeblik
Her blev de cirka 2.500 tilskuere forkælet med drama lige fra starten, hvor både Nikolaj Larsen og Stefan Kjer Olsen blev involveret i et styrt.

- Jeg kommer først ind i svinget og bliver ramt bagfra, så jeg får overbalance og bliver tvunget helt uden for banen, siger Nikolaj Larsen, der dog holdt sig på hjulene.

Til gengæld måtte Stefan Kjer Olsen en tur ned i det regnvåde og mudrede underlag, og den episode blev afgørende for fordelingen af guld og sølv.

- Jeg klarede frisag og han væltede, så det gav jo mig lidt mere ro på. Jeg fik kørt mig op på andenpladsen, og det vidste jeg, var nok, så derfra tog jeg ingen chancer, siger Nikolaj Larsen, der er lige så glad for at genvinde DM-titlen, som var, da han vandt den på hjemmebane på Nisseringen for et år siden.

- Det er lige så fedt som sidste år. Men der var lidt flere nerver og stress på denne gang, siger han med et grin.

Udover de to guldmedaljer sikrede Næstved Motorklub sig også fjerdepladsen i begge klasser, da Benjamin Strate i MX1 og Nikolaj Skovgaard Christensen i MX2 sluttede akkurat uden for medaljerækken.

Tip os

Del din historie eller billeder

Send en e-mail til:
sndk@sn.dk