25. juni 2019
Åge Hareide er fortid som dansk landstræner senest næste sommer. Foto: Lars Møller/Scanpix
Åge Hareide er fortid som dansk landstræner senest næste sommer. Foto: Lars Møller/Scanpix
Foto: Jacob Poul Teilmann/Lars Møller/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det er en klokkeklar fyring!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det er en klokkeklar fyring!
Sport SJ - 12. juni 2019 kl. 23:16
Af Simon Ydesen Sportsjournalist Sjællandske Medier
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

KOMMENTAR: De danske fodboldfans var for manges vedkommende oppe at ringe i løbet af onsdagen, da det stod klart, at Åge Hareide ikke får forlænget sin nuværende kontrakt, der udløber om et år. I stedet er Kasper Hjulmands ankomst i landstrænersædet blevet modtaget med meget blandede holdninger.

Drop alle flosklerne om, at det er rettidig omhu at give omgivelserne besked om det forestående trænerskifte et år før tid. Det her en regulær fyring af den norske danske landstræner. Det kan ikke tolkes anderledes, og jeg anser timingen og måden det bliver meldt ud på, som et klokkeklart vink med en vognstang fra DBU med Peter Møller i spidsen, som gerne ser Hareide stoppe før tid.

Jeg er isoleret set meget positiv overfor ansættelsen af Kasper Hjulmand. Stilen med mere boldbesiddelse og større lyst til at diktere kampene via boldbesiddelse virker som en spændende udviklingsmulighed for et dansk landshold, der kommer til at ramme en formtop i Kasper Hjulmands forventede regeringsperiode. Spillere som Christian Eriksen, Thomas Delaney, Yussuf Poulsen og Pierre-Emile Højbjerg rammer de bedste år i deres respektive fodboldliv i de kommende sæsoner.

Når det er sagt, så kan jeg i og for sig godt forstå, at mange fodboldfans raser over, at Åge Hareide er fortid. Han kan i hvert fald ikke klandres for manglende resultater. Ja jeg er næsten ked af at bringe det på banen, men jeg kunne ikke lade være med at sammenligne Åge Hareides kommende farvel med det farvel, som Næstved lige har sagt til Michael Hemmingsen. Her er det heller ikke manglende resultater, man kan forklare det exit med.

Ligesom Næstved har haft et klart ønske om at ændre stilen, så har DBU også tydeligt sendt et signal om, at man har større spillemæssige ambitioner via ansættelsen af Hjulmand. Her vil jeg gerne minde om, at det var lignende ambitioner, der gjorde Morten Olsen forhadt i dennes sidste tid som landstræner. Jeg har altid beundret Morten Olsens vision for dansk fodbold, og her kommer en træner, der ikke lader ham meget efter.

Udfordringen er blot, at hvor man i klubfodboldens verden kan gå ud at købe spillere, der passer til et givent koncept, så har man ikke samme mulighed i landsholdsfodbold, og derfor kan jeg godt blive nervøs for, hvad det kommer til at betyde for landsholdets resultater. Når det er sagt, så kan dansk landsholdsfodbold måske lige netop i de kommende år atter rumme det spillemæssige ambitionsniveau, som Kasper Hjulmand er garant for. Kvaliteten og bredden er større end længe set. De spillere, der skal udgøre de kommende års landshold kommer fra U21-generationer, der alle har været til EM-slutrunder for Danmark. Det vidner om kollektiv kvalitet, og så mener jeg i øvrigt, at Åge Hareide har forsømt at få det bedste ud af spillere som Kasper Dolberg og Yussuf Poulsen i landsholds-regi, så jeg er spændt på, om Kasper Hjulmands tilgang til fodbold kan blive et plus for spillere som, Højbjerg, Wass, Durmisi, Dolberg og ikke mindst Yussuf Poulsen. Hvis det bliver tilfældet, så er jeg ikke i tvivl om, at det danske landshold kan øge både den folkelige opbakning og det spillemæssige niveau i de kommende år.