14. november 2018
Søndagens EM-finale i damesingle varede kun 25 minutter. Så kunne Line Christophersen skrige sin jubel ud over Kalev Sports Hall i Tallinn. Foto: Badminton Europe
Søndagens EM-finale i damesingle varede kun 25 minutter. Så kunne Line Christophersen skrige sin jubel ud over Kalev Sports Hall i Tallinn. Foto: Badminton Europe
Foto: Mark Phelan
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmarks eneste europamester

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmarks eneste europamester
Sport SJ - 16. september 2018 kl. 21:20
Af Claus Rasmussen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For år tilbage dominerede danske spillere de europæiske ungdomsmesterskaber i badminton, men konkurrencen er blevet hårdere, og årets udgave i Estland blev ikke den store succes for de rød/hvide.

I holdturneringen blev det kun til sølv for de topseedede danskere, og individuelt blev det kun til en enkelt guldmedalje.

Den gik til Gentofte-spilleren Line Christophersen fra Dianalund, der vandt damesingle i overlegen stil. Den tredjeseedede vestsjællænder afgav ikke ét eneste sæt undervejs og i den rent danske finale besejrede hun useedede Amalie Schulz så klart som 21-12, 21-15.

- Jeg havde håbet på at vinde og havde store forventninger til mig selv. Så det er dejligt at stå med titlen og have levet op til dem, og jeg synes, jeg er blevet bedre og bedre for hver kamp - og har været klar fra start, siger 18-årige Line Christophersen.

I semifinalen slog hun topseedede Reka Madarasz fra Ungarn 21-19, 21-19, og det var den eneste kamp, hvor der for alvor var kamp om sejren.

- Jeg var meget nervøs før den kamp, og hun kom med noget mærkeligt spil, som jeg ikke havde forventet. Men i andet sæt følte jeg, at jeg havde godt styr på det, siger Line Christophersen.

Udover de to medaljer i damesingle, blev det også til dansk sølv i damedouble, hvor topseedede Amalie Magelund og Freja Ravn tabte finalen til tyrkerne Bengisu Ercetin og Nazl?can Inci i tre sæt.