27. juni 2019
Gejsten og håbet var ikke til at tage fejl af inden kampstart, hvor danskerne var tændte. Men det hjalp ikke meget. Foto: John Ringstrøm
gallery icon

Se billedserie

Gejsten og håbet var ikke til at tage fejl af inden kampstart, hvor danskerne var tændte. Men det hjalp ikke meget. Foto: John Ringstrøm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danmark tabte klart til Rumænien

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danmark tabte klart til Rumænien
Sport SJ - 12. juni 2019 kl. 21:53
Af John Ringstrøm
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Volleyfesten i Spar Nord Arena i Slagelse døde lidt ud allerede efter to sæt af onsdagens herrelandskamp mellem Danmark og Rumænien i European Silver League.

Kampen gjaldt gruppefinalen og her skulle danskerne helst hive en sejr på 3-0 eller 3-1 hjem for at nå førstepladsen og gå videre til finalen.

Det skulle dog vise sig at blive rigtig svært. Danskerne kom bagud 0-5 i første sæt, inden den lokale helt Oskar Madsen fik succes med en opsamling, der gav det første point.

Sættet sad rumænerne dog på og vandt det 25-20. Andet sæt startede mere lige men stadig med gæsterne ovenpå og med en sejr på 25-19.

Dermed var løbet kørt for Danmark i bestræbelserne på at nå førstepladsen i gruppen. Men der var stadig en sejr i selve kampen at spille for, og det lignede en forlængelse af opgøret i tredje sæt, hvor danskerne var foran flere gange.

Ved 23-23 servede Tobias Kjær så i nettet, mens rumænerne tog matchbolden efter kampens længste duel til 25-23.

Landskampen i Slagelse var samtidig VK Vestsjællænderen Oskar Madsens sidste officielle kamp på dansk jord. Den 19-årige Skælskør-dreng skifter til franske Toulouse på en professionel kontrakt, og det gav ham blomster inden kampstart.